Russiske myndigheder og virksomhed går sammen om fast kødrute til Asien

Kølige kødcontainere og hurtig transport skal sikre en større eksport fra Rusland til Kina. 
Kina åbnede for nyligt op for importen af russisk svinekød efter en lang pause som følge af afrikansk sveinpest. | Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Kina åbnede for nyligt op for importen af russisk svinekød efter en lang pause som følge af afrikansk sveinpest. | Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

Den russiske regering har sammen med logistikvirksomheden Fesco lanceret en såkaldt ”Meat Shuttle”, der skal sende letfordærvelige produkter såsom kød mod Kina under god — og kølig — forvaring. 

Det skriver mediet Pig Progress

Kødruten har til formål at øge den russiske eksport af bl.a. svinekød og vil benytte både vand- og jordtransport samt særligt kølige containere for at få produkterne frem i god stand. Ifølge Pig Progress står ruten til at spare eksportører i Rusland for tid, mens rutens kunder får mulighed for at få tilbagebetalt 25 pct. af omkostningerne ved brug af ruten af den russiske stat. 

”Lanceringen af kødruten åbner lyse udsigter for russiske kødeksportører og giver dem en pålidelig og effektiv service til at levere deres produkter direkte til det kinesiske marked,” siger Veronika Nikishina, generaldirektør for det russiske eksportcenter. 

Som tidligere beskrevet løftede Kina for nyligt importforbuddet på russisk svinekød, som blev nedlagt i 2008 som følge af afrikansk svinepest. Ruslands største eksportmarkeder for svinekød er Vietnam og Belarus, men russerne håber nu at kunne kapre en del af det store kinesiske marked. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også