Samson investerer i fabriksudvidelse

Behovet før større kapacitet kobles sammen med lanceringen af en ny slæbeskobom.
Samsons nye slæbeskobom, som der nu har givet anledning til kapacitetsudvidelsen. | Foto: PR / Samson
Samsons nye slæbeskobom, som der nu har givet anledning til kapacitetsudvidelsen. | Foto: PR / Samson

Maskinproducenten Samson Agro agter at udvide sin fabrik i Viborg med en ny produktionsbygning og investeringer i nyt udstyr. 

Det oplyser Samson Agro i en pressemeddelelse, hvor virksomheden kalder det for en ”stor fabriksinvesteringen” uden dog at sætte kroner og øre på. Samson skriver, at fabriksudvidelsen vil give virksomheden godt 6000 m2 ekstra fabrik — og en øget kapacitet på omkring 30 pct. 

Behovet før større kapacitet kobles i pressemeddelelsen sammen med lanceringen af en ny slæbeskobom.

”Vi har udviklet og testet på det her nye produkt gennem de seneste år. Den første produktion af bommene til sæson 2024 blev revet væk. Og det blev de fordi de lever op til stadigt stigende krav og fokus på bæredygtighed og på at mindske landbrugets miljøbelastning,” udtaler produktionschef hos Samson Agro Sune Bjerg.

Han kalder det for en langsigtet investering, der skal fremtidssikre Samson, og som han er glad for at det er lykkes at få på plads. 

”Særligt i et finansår hvor markedssituationen er vanskeligere end tidligere” udtaler Sune Bjerg.

Samson Agro er en del af maskinproducent-koncernen Samson Group, som driver fabrikker i Danmark, Frankrig og Polen. Koncernen laver naturgødningsmaskiner og maskiner til ”tilhørende udbringningsteknik”, fremgår det af meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også