EU-Kommissionen ser lavere vækst i år end tidligere

EU-Kommissionen spår i sin seneste økonomiske prognose, at væksten i EU vil lande på 0,9 pct. i år. Tidligere lød prognosen på 1,3 pct. 
Foto: Yves Herman
Foto: Yves Herman
af marketwire

Der er ikke helt så meget gang i væksten i EU som tidligere ventet. EU-Kommissionen spår i sin seneste økonomiske prognose, at væksten i EU vil lande på 0,9 pct. i år og 1,7 pct. i 2025.

Dermed er væksten nedjusteret for 2024, hvor kommissionen i prognosen fra efteråret ventede en årlig vækst i bruttonationalproduktet på henholdsvis 1,3 pct.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Danske Industri (DI), siger i en kommentar, at den europæiske økonomi ikke præsterer lige så godt som tidligere håbet.

”Europæisk økonomi har stået bomstille hen over de seneste fem kvartaler. Den høje inflation og de mange rentestigninger har punkteret det europæiske opsving,” siger Allan Sørensen.

”ECB har skruet renten i vejret for at bremse inflationen. Den mission ser ud til at lykkedes ganske fint, og derfor har vi udsigt til flere rentesænkninger i løbet af 2024,” siger han.

EU-Kommissionen venter en samlet inflation i 2024 på 3,0 pct. mod 3,5 pct. i den forrige prognose. For 2025 ventes forbrugerpriserne at sige med 2,5 pct. mod 2,4 pct. i prognosen fra efteråret.

Herhjemme venter kommissionen en vækst i økonomien på 0,9 pct. i 2024 og 1,6 pct. i 2025. Det er en nedjustering for i år fra tidligere 1,4 pct.

”Dansk økonomi starter året i et meget svagt udgangspunkt. Der skal virkelig meget fart på væksten i de kommende kvartaler, hvis vi skal presse væksten op over 1 pct. i 2024,” siger Allan Sørensen.

”Vi styrer mod en meget blød landing i dansk økonomi. Væksten vil være lav, og vi får en mindre tilbagegang i beskæftigelsen i 2024. Den gode nyhed er, at inflationen har kurs mod et mere normalt niveau,” siger Allan Sørensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også