Bioenergi og fødevaredivision i fuld fremdrift i overgangsperiode hos Novonesis

Novozymes selv venter, at 2023 lander med en organisk vækst på 4-6 pct., når regnskabet lander torsdag. 
Regnskabet står dog fortsat i skyggen af fusionen med branchefællen Chr. Hansen og det nye selskab, Novonesis. | Foto: Pr / Novozymes.
Regnskabet står dog fortsat i skyggen af fusionen med branchefællen Chr. Hansen og det nye selskab, Novonesis. | Foto: Pr / Novozymes.
AF MARKETWIRE

Regnskabet fra Novozymes er mere eller mindre en mellemregning, inden Novonesis, der er kombinationen af Chr. Hansen og Novozymes, tager over.

Dog ventes den danske enzymgigant at slutte af med bravour med et kvartal, der ventes at toppe analytikernes forventninger.

”Vi venter, at Novozymes vil levere en vækst i den øvre ende af forventningerne på 6 pct. drevet af fortsat vækst inden for bioenergi og udjævning af lagerbeholdning i Food & Beverages”, skriver André Thormann, der er analytiker i Danske Bank og påpeger, at ”alles øjne naturligvis er rettet mod kombinationen med Chr. Hansen.”

Novozymes selv venter, at 2023 lander med en organisk vækst på 4-6 pct. Og i fjerde kvartal alene venter analytikerne, at væksten vil toppe med 6 pct. mod 11 pct. i fjerde kvartal forrige år.

Samlet venter analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Novozymes, at omsætningen i kvartalet lander på 4631 mio kr. mod 4529 mio. kr. i kvartalet sidste år. Bundlinjen ventes at ligge på 710 mio. kr. mod 887 mio. kr. i fjerde kvartal 2022.

”Vi forventer fortsat et fjerde kvartal, hvor væksten forbliver stærk i Bioenergi, da ethanolproduktionen i fjerde kvartal steg med 4-5 pct. på årsbasis,” skriver André Thormann forud for regnskabet.

Analytikerne venter, at væksten i Bioenergi bremser op i forhold til kvartalet året før og lander på 14,4 pct. mod massive 22 pct. Omsætningen ses lande på 1164 mio. kr. mod 1060 mio. kr. i fjerde kvartal 2022.

De to andre store forretningsområder, Vaskemidler og føde- og drikkevarer samt sundhed, ventes at holde momentum i takt med, at lagerafviklingen er ved at flade ud.

”Derfor forventer vi, at Novozymes rapporterer i den øvre ende af forventningerne,” skriver han.

Regnskabet står dog fortsat i skyggen af fusionen med branchefællen Chr. Hansen og det nye selskab, Novonesis.

Novozymes-topchef Ester Baiget bliver den ledende frontfigur og finansdirektør for Novozymes, Rainer Lehman, bliver den fortsættende kassemester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også