Tican sender igen ansatte på fordeling

Der er for få grise til slagtning, og derfor sendes medarbejdere på Ticans Brørup-slagteri hjem to dage ugentligt. 
Der bliver nu to færre slagtedage ugentligt på Ticans Brørup-slagteri. Arkivfoto. | Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Der bliver nu to færre slagtedage ugentligt på Ticans Brørup-slagteri. Arkivfoto. | Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Medarbejdere på Tican Fresh Meats slagteri i Brørup bliver fra denne uge, uge fem, sendt hjem mandag og fredag på fordeling.

Det fremgår af Ticans seneste markedsberetning. Fordelingen betyder, at slagteriet, der er det mindste af de to Tican-slagterier, kun vil slagte tre dage ugentligt i den kommende tid. 

I 2023 kørte Ticans slagterier med lukkedage i samlet set mere end et halvt år. Tican skar i maj 2023 ned på antallet af slagtedage som følge af, at markant færre svin blev sendt til slagterierne. 

Fordelingen fungerede ved, at Brørup-slagteriet i 13 uger ikke slagtede mandag og fredag, mens Thisted-slagteriet slagtede fem dage om ugen. Efter 13 uger var det så Thisted-slagteriets tur til at køre med fordeling, mens Brørup-slagteriet kørte på fuld kapacitet.

Fra den 14. november kørte Ticans slagtekæder igen på fuld tryk fem dag ugentligt på begge lokationer, som følge af en større mængde af tilmeldte slagtesvin til koncernen. 

Fordi Tican nu igen har færre tilmeldte grise, end hvad der skal til at fylde slagtekæderne på de to lokationer, er fordelingen tilbage for en stund i Brørup. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også