Eks-bankchef bliver bestyrelsesmedlem i landmands energiselskab

Landbrugs- og energiinvestor Søren Rasmussen får tidligere topchef fra Jyske Bank i bestyrelsen for sit energiselskab Eurowind. 
Anders Dam forlod i 2023 Jyske Bank efter 34 år i selskabet. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Anders Dam forlod i 2023 Jyske Bank efter 34 år i selskabet. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE & CASPER NØRREGAARD

Den tidligere topchef i Jyske Bank Anders Dam har landet sin første bestyrelsespost, efter at han i oktober sidste år stoppede i Jyske Bank.

Det skriver Finans.dk

Anders Dam kommer ind i Eurowinds bestyrelse, hvor han som menigt medlem afløser den hidtidige næstformand, Mads Brøgger.

- Situationen omkring energiforsyningen er et af de områder, jeg synes er spændende. Finansieringen er et aspekt. Men det er også spændende at træffe fornuftige beslutninger på den anden side af bordet, siger Anders Dam om det kommende arbejde i bestyrelsen til Finans.dk.

Eurowind Energy har hovedsæde i Hobro og betegner sig som en ledende spiller inden for sol- og vindenergi med aktiviteter på 16 markeder i Europa og USA.

Selskabet udvikler, opfører og driver grønne energianlæg inden for sol, vind, batteri, Power-to-X og biogas og producerer strøm til flere end 500.000 europæiske husstande.

Som tidligere beskrevet har brødrene Jens og Søren Rasmussen, der stiftede Eurowind Energy i 2006, som de i dag ejer halvdelen af, haft et rekordgodt regnskabsår i 2022/23. 

Eurowind Energy gik ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 2,35 mia. kr. ud af en omsætning på 1,74 mia. kr. En af forklaringerne bag den massive vækst skal findes i energihandelsvirksomheden Norlys Energy Trading, som Eurowind ejer 41 pct. af. 

Ud af milliardoverskuddet er der blevet foreslået ud udbytte på 18 mio. kr. Derved ryger langt størstedelen af overskuddet over på egenkapitalen, der efter milliardtilførslen lyder på 2,12 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også