Midtjysk maskinproducent går konkurs

Selskabets stifter og ejer, Johnny Høgild Pedersen, har dagen efter egenbegæringen stiftet nyt selskab under samme navn. 
Det konkursramte selskab har de seneste ti år solgt og produceret fodermaskiner til kvægbrug. | Foto: Finn Frandsen
Det konkursramte selskab har de seneste ti år solgt og produceret fodermaskiner til kvægbrug. | Foto: Finn Frandsen

De seneste ti år har maskinproducenten Hoegild solgt fuldfoderblandere til landbruget. 

Men nu pengene er sluppet op, og selskabets kreditorer vil ikke bevilge flere. 

Selskabet er derfor taget under konkursbehandling, fremgår det af Statstidende, og selskabet har i samme omgang skiftet navn til Herningvej 97 ApS. 

Selskabet blev stiftet tilbage i 2013 og sælger fodervogne til kvægbedrifter. 

Johnny Høgild Pedersen har selv begæret selskabet konkurs, men det sker efter at både banken og Vækstfonden, der har investeret i selskabet, ikke ønskede at stille yderligere kredit til rådighed. Det oplyser kurator Jacob Staghøj Troelsen fra advokatfirmaet Spektrum. 

Det er både hans forventningen og en nødvendighed, at der hurtigt findes en til at overtage forretning og konkursboet. 

”Der er ordrer, der ligger og skal samles op nu, ellers går landmændene ud og finder andre leverandører,” siger Jakob Staghøj Troelsen, som regner med et salg af virksomheden i løbet af få dage. 

Blandt de potentielle købere er ejer Johnny Høgild Pedersen, der har stiftet nyt selskab til netop det formål. 

Højt oppe og langt ned

Hoegild forretningen har b.la. gjort sig i salg af gamle maskiner, som er blevet istandsat og solgt på ny under konceptet Hoegild Edition. 

De første par år, var der også fart over feltet, og tre år efter selskabet, at selskabet blev stiftet, landede det første årsresultat med overskud. 

De seneste år har det dog været en anden fortælling, og specielt problemer med leveringer af varer fra Italien under corona-epidemien ramte hårdt. 

Af de seneste fem årsregnskaber er det også kun ét eneste, der er afsluttet med sorte tal på bundlinjen. I 2017 landede Hoegild et overskud på 7339 kr. I 2022 endte samme resultat med et underskud på 346.000 kr. 

Selskabet oplyser ikke omsætningen, men af CVR-registret fremgår det, at selskabet i de seneste år har haft fem til syv ansatte svarende til gennemsnitligt tre årsværk. 

I flere år har selskabet forsøgt at rette op på den lave aktivitet og har været i dialog med bank og investorer om at holde hånden under selskabet. I seneste årsregnskab for 2022 står det i årsberetningen, at selskabet arbejdede på en låneaftale med kreditorerne, men det er i sidste ende ikke lykkedes at finde yderligere finansiering. 

Til Dagbladet Holstebro udtaler Johnny Høgild Pedersen mandag, at han ikke er færdig med projektet endnu og håber på at købe boet gennem den nystiftede virksomhed, der har hans kone, Sissel Højbjerg Pedersen, som ejer og han selv indsat som direktør. 

”Vi arbejder intenst på en løsning, hvor vi med det nye selskab går ind og køber Hoegild. Det skal ske i samarbejde med EIFO-fonden og banken,” siger han til mediet. 

Han siger derudover, at de ønsker at kæmpe med næb og klør, for at få det til at fungere, om det så kun kan lade sige gøre, ved at forlade gælden og den sænkende skude og starte på ny. 

Ifølge kurator Jacob Staghøj Troelsen er Johnny Høgild Pedersen blandt budgiverne, men han understreger, at boet vil blive solgt til højest bydende. 

AgriWatch har forsøgt at få en kommentar fra Johnny Høgild Pedersen, der ikke er vendt tilbage på henvendelserne. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også