Ticans største leverandør leverer nu også til Danepork

Dangris har indgået aftale med Danepork og leverer nu til to slagterier.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Andelsselskabet Dangris, der er Ticans største leverandør, har lavet en aftale med Danepork.

Dermed kan Dangris’ andelshavere, der årligt leverer omkring 1,5 mio. svin til Tican, nu også sende svin til Daneporks slagteri i Vejle.

Det skriver Dangris i en pressemeddelelse.

”Vi har længe haft en ambition om at kunne tilbyde vores andelshavere et valg mellem flere slagterier. Det er nu lykkedes med indgåelsen af aftalen med Danepork. Vi ser frem til at udleve Dangris’ strategi om fortsat at være en væsentlig toneangivende spiller i et konstruktivt samarbejde med såvel Tican som Danepork – og evt. andre slagterier som viser sig at være interessante. Fra begge slagterier oplever vi en fælles forståelse for værdien af et langsigtet strategisk samarbejde,” udtaler formand for leverandørselskabet, Søren Overgaard.

Forholdet mellem Dangris og Tican har de seneste år været præget af en voldgiftssag, som blev afsluttet i marts i år. Dangris vandt sagen mod slagteriet, som måtte betale omkring 20 mio. kr. til sine leverandører.

Tvisten stammer fra november 2021, da Tican valgte ikke at matche den restbetaling, som Danish Crown udbetalte til sine andelshavere. I stedet havnede man 25 øre under konkurrentens restbetaling.

Tican efterregulerede i december 2022 til markedstillæg, så slagteriet betalte 20 øre bagud, altså stadig fem øre mindre end Danish Crown, som Dangris senere vandt voldgiftssagen om.

I pressemeddelelsen forholder direktør Uffe Wiborg sig også til forholdet til Tican.

”Vi kigger fremad til alles bedste og er alle glade for både det daglige og fremtidige samarbejde. Vi har i øvrigt flere nye tiltag på vej, som styrker andelshavernes fordele af medlemskabet af Dangris,” udtaler han.

Dangris har netop præsenteret et overskud på 56,5 mio. kr. for regnskabsåret 2022/23.. Overskuddet bliver udbetalt til andelshaverne, som derfor modtager yderligere 16 øre per kg oveni årets hidtidige udbetalinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også