Seges henter digital produktchef hos Jyske Bank

Den nye director med ansvar for økonomiløsningen Intercount har arbejdet i bankverdenen i knap 25 år. 
Lars Viftrup Lund, ny director med ansvar for Intercount-løsningen hos Seges. | Foto: SEGES Innovation / PR
Lars Viftrup Lund, ny director med ansvar for Intercount-løsningen hos Seges. | Foto: SEGES Innovation / PR

Lars Viftrup Lund er ny director med ansvar for det digitale økonomistyringsværktøj Intercount hos Seges Innovation. 

”Jeg glæder mig til at blive en del af en meget innovativ virksomhed, der arbejder i et vanvittigt interessant spændingsfelt i en branche, præget af intens digitalisering og forandring. Her ser jeg rigtig gode muligheder samtænke partnerskabet mellem alle interessenterne i og omkring landbruget,” udtaler Lars Viftrup Lund i en pressemeddelelse. 

Han tilføjer: 

”Jo bedre vi kan arbejde med tingene på tværs og tænke økonomi og data sammen til nye indsigter for landmændene, jo bedre kan vi bidrage til, at de kan drive deres landbrug bæredygtigt og effektivt. Jeg er sikker på, at vi kommer til at skabe et godt match, og jeg kommer til at kigge ind i nye muligheder — både digitalt og forretningsmæssigt.” 

Seges forventer ifølge meddelelsen at få god gavn af Lars Viftrup Lunds erfaring fra banksektoren, hvor han igennem de sidste mere end 24 år har bestridt en række roller hos Jyske Bank, senest i afdelingen for digital pension og formue. 

”Hans centrale rolle i bankernes samarbejde om Bankdata er en særdeles værdifuld ballast, når han kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle Intercount og et stadigt stærkere samarbejde mellem Seges Innovation og branchesamarbejdet Dansk Landbrugsrådgivning bestående af 29 rådgivningsvirksomheder,” udtaler Ivar Ravn, der er øverste leder i Seges’ digitale afdeling. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også