Grønne projekter udfordres af prisstigninger og politiske krav

Ifølge beregninger fra tænketanken Axcelfuture er omkostningerne på de grønne projekter steget så markant, at det forventede overskud på en sol- eller vindmøllepark er væk.
Der kan blive behov for statstilskud, mener Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture. | Foto: Stine Bidstrup
Der kan blive behov for statstilskud, mener Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Grønne projekter udfordres af heftige prisstigninger og politiske aftaler, og det sætter en stopper for succesen blandt vindmølle- og solcelleprojektudviklerne. Sådan lyder konklusionen fra tænketanken Axcelfuture, der mener, at dårlig økonomi kan skrinlægge projekter i hobetal.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Markante prisstigninger på solceller og vindmøller har sammen med nye politiske krav om betaling til elnettet fået omkostningerne til at ryge i vejret. Oven i det har regering fremlagt et udspil, der vil hæve betalingen til naboer og kommuner med 2,5 mia. kr. frem mod 2030, for at sikre øget lokal opbakning. Regeringens udspil er det seneste forsøg på at gå gang i de mange projekter, der er gået i stå.

Ifølge beregninger fra tænketanken Axcelfuture er omkostningerne på de grønne projekter steget så markant, at det forventede overskud på en sol- eller vindmøllepark er væk, skriver avisen.

De grønne projektudviklere er altså havnet i en situation, hvor stribevis af planlagte projekter kan ende med at blive skrinlagt, grundet dårlig økonomi.

”Der er ganske givet udfordringer med langsomme godkendelsesprocesser og manglende lokal opbakning, men meget tyder på, at det allerstørste problem lige nu er, at økonomien ikke er særlig god. Det er simpelthen alt for risikabelt at stille solcellerne og vindmøllerne op. Det vil nok kræve større anlæg, hvor man kombinerer sol og vind for dermed at reducere omkostningerne til tariffer i forhold til mængden af produceret strøm, siger Joachim Sperling,” der er direktør i Axcelfuture, ifølge Jyllands-Posten Erhverv.

Joachim Sperling peger på, at det ligner en situation, hvor der bliver behov for statslige tilskud og garantiordninger for at håndterer udfordringerne, skriver avisen. Axcelfutures beregninger er en del af en større analyse, som offentliggøres senere på efteråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også