Green Hydrogen Systems indgår potentielt samarbejde med Biocirc

Parterne skal teste et anlæg, der kan producere op mod 107 kg. brint i timen. 
Green Hydrogen Systems er børsnoteret på Nasdaq-børsen i København. | Foto: Green Hydrogen Systems Pr
Green Hydrogen Systems er børsnoteret på Nasdaq-børsen i København. | Foto: Green Hydrogen Systems Pr
AF MARKETWIRE & CASPER NØRREGAARD

Green Hydrogen Systems har underskrevet en hensigtserklæring med det bioøkonomiske selskab Biocirc for at samarbejde om test og leverance af elektrolyseanlægget Hyprovide X1200.

”Samarbejdet er stadig i den indledende fase og vil kræve adskillige tilladelser, godkendelser og licenser fra en række interessenter, herunder flere myndigheder, før en endelig placering, installation og test af elektrolyseanlægget er på plads,” oplyser Green Hydrogen Systems i en meddelelse.

Samarbejde skal vise give Green Hydrogen Systems ”værdifuld driftserfaring med on-site brintproduktion”. 

Hyprovide X1200-anlægget er et 6 megawatt tryksat alkalisk elektrolyseanlæg, der kan producere 107 kg. brint i timen, fremgår det.

Biocirc ser ”meget positivt” på samarbejdet med Green Hydrogen Systems.

”Potentialerne ved on-site test repræsenterer nye muligheder for virksomhederne, og det er et væsentligt skridt i Biocircs rejse mod industriel skala brintproduktion. Samarbejdet skal nu vise, at vi kan skabe resultater, som kan understøtte udviklingen af vores teknologitunge energiklynger” siger Bertel Maigaard, adm. direktør i Biocirc.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også