Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer hos Hartmann

Samlingen sker med henblik på, at Danske Aktionærforening kan medvirke til at arbejde for, at en mulig afnotering sker til en pris, der afspejler markedsværdien, lyder det.
Mikael Bak, adm. direktør for Dansk Aktionærforening | Foto: Morten Nygaard Jørgensen/tom Jersø
Mikael Bak, adm. direktør for Dansk Aktionærforening | Foto: Morten Nygaard Jørgensen/tom Jersø
af marketwire

Dansk Aktionærforening vil nu samle de mindretalsaktionær, der er utilfredse med majoritetsaktionæren Thornico Holdings planer om at afnotere Brdr. Hartmann fra fondsbørsen og købe de øvrige aktionærer ud til en kurs på 300 kr. per aktie.

Det mulige bud på 300 kr. per aktie er under halvdelen af selskabets topkurs for to et halvt år siden, og forslaget har ifølge Dansk Aktionærforening skabt utilfredshed blandt flere private minoritetsaktionærer.

”I første omgang opfordrer vi derfor alle private investorer, der ejer aktier i Brdr. Hartmann, til at melde deres interesse ind til os. Derfra vil vi sammen med en gruppe frivillige sørge for, at der indkaldes til et koordinerende møde, hvor en mere formel samling af investorgruppen kan ske, siger Mikael Bak, adm. direktør for Dansk Aktionærforening i en meddelelse.

Samlingen sker med henblik på, at Danske Aktionærforening kan medvirke til at arbejde for, at en mulig afnotering sker på fair vilkår og til en pris, der afspejler markedsværdien.

Og såfremt det ikke er tilfældet, ønsker foreningen at sikre, at mindretallet kan stemme gennem fuldmagter eller fremmøde, så et eventuelt urimeligt forslag kan blive blokeret på en kommende generalforsamling.

Thornicos hensigter blev offentliggjort tirsdag aften. Det mulige bud på 300 kr. var 1 kr. under lukkekursen tirsdag på 301 kr.

Fredag stiger Hartmann 2,7 pct. til 308 kr., og den bevæger sig dermed væk fra det købstilbud, som majoritetsaktionæren Thornico Holding annoncerede som en mulighed tirsdag aften.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også