Da daværende Fødevareminister Rasmus Prehn i efteråret 2021 kunne præsentere en bred aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug, stemplede han aftalen som “Danmarkshistorie” og “klimahistorie.” 

Og en markant brik i den historie var, at man nedsatte Fonden for plantebaserede fødevarer - også kaldet Plantefonden, der frem til 2030 skal uddele 675 mio. kr. til danske planteaktører. 

Forperson for fonden, Marie-Louise Boisen Lendal, fortæller til FødevareWatch, at fonden til første deadline har modtaget 101 ansøgere fra forskellige virksomheder og projekter: 

“Det er virkelig, virkelig mange. Og det er et tegn på, at der er mange ude i samfundet, som vil være med til at løfte den her grønne dagsorden.” 

Mere på vej

2023 er den første af i alt otte runder, hvor der årligt skal tildeles gennemsnitligt ca. 85 mio. kr. til projekter. Fondens formål er overordnet set at bidrage til en udvikling af den plantebaserede fødevaresektor, og Marie-Louise Boisen Lendal håber at se en masse nye aktører: 

“Vi håber at se nogle alternative spillere. Det vigtigste er, at vi får nogle ind, der kan skabe nogle reelle forandringer - også i starten. Men vi vil gerne se noget kreativitet og vi glæder os til at læse de mange ansøgninger,” siger hun. 

Forpersonen for Plantefonden slår dog fast, at mange også vil blive skuffede, og at de må afvise mange. Dels er puljen mindre i år end de kommende år, og dels er omkring halvdelen af budgettet allerede udgivet til økologisk landbrug grundet blandt andet forsinkelser i Plantefondens arbejde. 

“Det bliver en benhård udvælgelse, men vi håber, at de afviste projekter vil søge igen næste år,” siger hun. 

Plantefonden har endnu ikke gjort sig overblik over, hvilke typer ansøgere der er iblandt de 101 ansøgere.