Biocirc i endnu et opkøb: Hiver vestjysk anlæg ind i porteføljen

Godt en uge efter det seneste køb, har Biocirc nu overtaget endnu et anlæg. Den her gang et af landets ældste biogasanlæg i Vestjylland.
Bertel Maigaard, adm. direktør i Biocirc, der drives af kapitalforvalteren Maigaard & Molbech, hvor Bertel Maigaard desuden er partner. Her forvaltes en gruppe velhavende danske familiers formuer, herunder Just Eat-stifteren Bo Bendtsen. Pressefoto | Foto: PR/Biocirc
Bertel Maigaard, adm. direktør i Biocirc, der drives af kapitalforvalteren Maigaard & Molbech, hvor Bertel Maigaard desuden er partner. Her forvaltes en gruppe velhavende danske familiers formuer, herunder Just Eat-stifteren Bo Bendtsen. Pressefoto | Foto: PR/Biocirc

Et nyt opkøb af biogasanlægget i Blåbjerg tæller nummer syv i rækken af anlæg, som Biocirc har overtaget på få år.

Det sker godt en uge efter, koncernen tilføjede det sjette anlæg til samlingen, hvor Biocirc overtog det sønderjyske biogasanlæg Naturbiogas Sode for et større trecifret millionbeløb.

Biocirc køber sønderjysk biogasanlæg for større trecifret millionbeløb

Det seneste vestjyske opkøb bringer nu Biocircs årlige biogasproduktion op på ca. 155 mio. kubikmeter gas, skriver Børsen.

De 41 ejere af Blåbjerg Biogas bliver i forbindelse med handlen medejere af Biocirc, som vil levere overskudsvarme til det lokale fjernvarmenetværk. Formanden for anlægget, Claus Thomsen, ser en lysende fremtid for Blåbjerg Biogas, udtaler han i en pressemeddelelse ifølge mediet.

“Deres ekspertise og innovative tilgang åbner døren for utallige nye muligheder, og vi ser det som en investering i området og anlæggets udviklingspotentiale,” udtaler han.

Biocirc vil inden for kort tid være verdens største biogaskoncern. Det sagde Bertel Maigaard, adm. direktør i Biocirc, til AgriWatch i forbindelse med opkøbet i sidste uge.

”Vi forventer at være verdens største målt på gasvolumen i løbet af første halvår af 2024,” sagde han.

Biocirc klar med flere opkøb: Vil være verdens største biogasproducent næste år

Med det nye opkøb har Biocirc, der blev stiftet i 2021, på kort tid næsten indhentet Nature Energy, som er verdens største biogasselskab. Den fynske biogaskoncern, der sidste år blev købt af Shell for over 14 mia. kr., producerede i 2022 over 185 mio. kubikmeter biogas på sine 13 biogasanlæg.

Bertel Maigaard har tidligere fortalt, at han forventer, at Biocirc investerer omkring to mia. kr. i biogasanlæg i 2023. De to mia. kr. kommer oven i de 2,5 mia. kr., selskabet allerede havde brugt frem til årsskiftet.

Næste skridt for koncernen bliver at rykke ind på nye markeder i Tyskland og USA. AgriWatch har tidligere beskrevet, at DLG og Biocirc vil arbejde sammen om at starte op i Tyskland, der i forvejen er et af andelskoncernens vigtigste markeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også