Maskinstations omsætning næsten på niveau som før lukning af ærteproduktion

Det er lykkedes maskinstationen at erstatte den tabte fortjeneste med investeringer i bl.a. en flishugger. 
På trods af at have mistet ærte-forretningen har Døllefjelde Maskinstation ikke mistet store andele af omsætningen. | Foto: Finn Frandsen
På trods af at have mistet ærte-forretningen har Døllefjelde Maskinstation ikke mistet store andele af omsætningen. | Foto: Finn Frandsen

Døllefjelde Maskinstation, der sidste år måtte sadle om efter lukningen af ærteproduktion på Falster, har næsten indhentet den tabte omsætning, skriver mediet Maskinbladet

Det hollandske selskab Ardo lukkede sidste år den danske produktion af ærter, hvormed maskinstationen mistede 15 mio. kr. i omsætning, hvilket svarer til en fjerdedel af den samlede omsætning.

”Vi savner godt nok de ærter, de var spændende at arbejde med. I dag er der lidt stille i maj-juni, hvor vi plejede at så ærter. Så vi er åbne over for nye områder til de måneder. Byder der sig noget til, som vi kan tjene penge på, så går vi ind i det,” siger indehaver af Døllefjelde Maskinstation, Simon Ludvigsen, til mediet.

Maskinstationen investerede tidligere i en flishugger, og det er blandt andet flis, der har afløst ærterne hos maskinstationen, der på trods af omlægningen har holdt omsætningen på knap 40 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også