Pedersen-familien var Danmarks største minkavlere: Nu er blikket rettet mod ejendomme, energi og aktier

Selvom Kopenhagen Fur-formand Tage Pedersen og hans familie fint har råd til at trække sig tilbage, nægter de tidligere minkavlere at lade banken tage sig af formuen.
Hvad gør minkavlernes formand, når der ikke længere er mink? Tage Pedersen og hans familie starter med at bygge ejendomme på den tidligere mink-jord. | Foto: Brian Karmark
Hvad gør minkavlernes formand, når der ikke længere er mink? Tage Pedersen og hans familie starter med at bygge ejendomme på den tidligere mink-jord. | Foto: Brian Karmark

De nu tidligere minkavlere er nogle virkelystne folk. 

Det mener Kopenhagen Furs formand, Tage Pedersen, i al fald. Derfor er det heller ikke naturligt for ham, hans bror Jørgen og nevøen Bjarne at sidde i den venteposition, de befinder sig i lige nu.

Pedersen-familien var ind til efteråret 2020, hvor den danske minkbestand blev slået ned på grund af frygten for en mutation af coronavirus, Danmarks største minkavlere. Igennem Sole-koncernen producerede familien op mod 400.000 minkskind om året og beskæftigede ca. 100 personer på tværs af minkfarme, foderselskab og pelseri.

Sole-koncernen har i årevis rummet andet og mere end blot mink, og selvom det forretningsben nu mangler, er aktiviteten langt fra ophørt. For nyligt annoncerede familien Pedersen f.eks. i lokalavisen, at der er planer om at opføre op mod 1200 boliger på det areal vest for Hedensted, der tidligere har hørt til Soles minkfarm i området. 

”Den minkfarm, vi har liggende derovre, har været en stopklods for Hedensteds udvikling mod vest i 30 år. Nu kommer der aldrig mink igen, så det virker som et naturligt valg at lægge det ud til boliger. Det forsøger vi så at gøre,” siger Bjarne Pedersen, adm. direktør i Sole Holding. 

Projektet er inddelt i etaper og starter spædt ud med 90 boliger med en forhåbning om, at det kan lade sig gøre at afsætte dem, i takt med at de bliver bygget. Det kommer til at tage årevis, før ambitionen om 1200 boliger er indfriet, og det afhænger endnu også af, at en række tilladelser falder på plads. 

Udbygger ejendomsporteføljen

Alligevel er der grund til at handle nu, hvor jorden ikke længere bruges af minkfarmen. 

”Grunden til, vi sætter gang i sådan et projekt, er jo også, at vi ejer jorden. Investeringen er allerede foretaget,” siger Jørgen Pedersen, der sammen med sine børn Tina og Bjarne, som altså også er adm. direktør, ejer halvdelen af Sole Holding. 

Resten ejes af Tage Pedersen og hans børn, Lasse og Lærke. 

Bygninger, boliger og fast ejendom er langt fra et nyt forretningsben for Sole Holding, der i årevis har investeret i ejendomsudviklere, opkøbt bygninger og etableret udlejningsejendomme i Trekantområdet og på Fyn. På den måde kan det seneste projekt ses som mere af det samme for koncernen.

”Men vi har da øget vores ejerandele i ejendomsinvesteringerne de sidste par år — selvfølgelig fordi vi ikke længere har mink, men ogsåm fordi dem, der ved noget om inflation, siger, at ejendomme og jord er den bedste måde at sikre sig,” siger Tage Pedersen. 

Han påpeger dog, at det ”ikke nødvendigvis” har vist sig at være sandt – for det forventede fald i aktiemarkedet har endnu ikke ramt på trods af krig og inflation, mens f.eks. boligpriserne har været mere udsatte for effekterne af de stigende renter.

Alligevel regner Sole-ejerne med, at det bliver en god investering på sigt. 

”Det handler jo også om at sprede risikoen, for ellers satte vi bare det hele i Novo-aktier,” tilføjer Jørgen Pedersen. 

900 hektar på hånden

Her, snart tre år efter aflivningen af minkene, er det endnu uafklaret, præcis hvad brødrene Tage og Jørgen samt deres familie kan forvente at få i kompensation. Derfor er det også stadig usikkert, hvor mange penge Sole-koncernen har at gøre godt med og hvor meget, de kan ligge i ejendoms- og egenkapitalinvesteringer. 

Med en tidligere produktion på hundredetusindevis af mink og en betydelig position blandt følgeerhvervene, er der dog ingen tvivl om, at Sole-koncernens ejere kan se frem til at indkassere et betragteligt beløb i erstatning. Ekstra Bladet har tidligere foretaget beregninger, der pegede på en erstatning på over 110 mio. kr. 

Derudover er der også allerede lidt penge på kistebunden at gøre godt med, hvorfor familien også er i stand til at starte projekter som boligerne ved Hedensted eller investeringen i Planet Dairy. Egenkapitalen i Sole Holding ligger på ca. 300 mio. kr., og brødrene Tage og Jørgens respektive familieselskaber TP Family og JGP Family har tilsammen også en egenkapital på små 300 mio. kr.

Derfor kunne familien også fint trække sig tilbage – det har de jo egentlig kunnet i mange år, som Jørgen Pedersen indskyder. 

”Men vi er jo nødt til at gøre noget med pengene,” siger Bjarne Pedersen. 

”Selvfølgelig kunne vi sætte dem i et aktieindeks eller lade banken styre det, men altså, nogen skal jo gøre noget,” tilføjer han. 

Og det vælger familien selv at gøre. Hvad de satser mest på er også stadig uafklaret, men med ca. 900 hektar jord at gøre godt med, ser familien potentiale i at bygge. 

”Vi ville helst have produceret noget på jorden, men når det ikke kan lade sig gøre, så er der jo boliger og energi tilbage. Det giver i hvert fald fornuftige afkast f.eks. at sætte solceller op. Vi følger forbrugerne — hvis de hellere vil have sol end korn, så er det det, de får,” siger Bjarne Pedersen. 

Investerer i startups

I et andet forsøg på at sprede risikoen foretager Sole Holding også egenkapitalinvesteringer i startup-virksomheder. 

Men selvom det — også — allerede er et veletableret forretningsben, sker der alligevel lidt nyt på den front, og i starten af sommeren indtrådte Sole Holding som medejer i ejerkredsen Planet Dairy Invest, der agerer ejerselskab for osteproducenten Planet Dairy. 

Selskabet er bl.a. stiftet af tidligere Arla-mand Jesper Fournaise Colding og beskæftiger sig med at producere oste med lavere CO2-aftryk ved at kombinere mejeri- og planteingredienser. Siden investeringen har iværksætterne fået selskab af Bjarne Pedersen i bestyrelsen. 

”Vi slutter cirklen,” siger Tage Pedersen, hvis far var mejerist. 

”Nej, det er nu ikke derfor,” tilføjer han hurtigt. 

Jørgen Pedersen fortæller, at det nærmere handler om at følge forbrugernes mønstre, og at familien mener, at der er et uforløst markedspotentiale.

”Folk gider jo ikke købe varer, som ikke smager, som de skal, så hvis Planet Dairy kan lave et produkt, der har samme ernæringsmæssige profil og smager som almindelig ost, og som i øvrigt koster det samme, så tror jeg, at der er en fremtid i det,” siger han. 

Men investeringerne i f.eks. Planet Dairy, fastslår Pedersen-familien, er der heller ikke noget nyt i.

”Vi investerede jo allerede, da vi havde mink. Men igen, vi skal jo finde noget at give os til nu, så det er helt naturligt for os at fortsætte med det,” siger Bjarne Pedersen. 

Familien ønsker ikke at oplyse, hvor meget de har investeret i Planet Dairy, der blev stiftet i 2022. 

”Men det er ikke noget væsentligt beløb,” siger Tage Pedersen. 

Venter stadig på erstatning

De helt store investeringer kan dog først rigtigt sættes i gang, når vilkårene er endeligt aftalt og staten begynder at fordele de knap 19 mia. kr., der er afsat til erstatninger til ejerne af de godt 800 minkfarme, der var i Danmark før nedlæggelsen af erhvervet. 

Første skridt på vejen er forhandlingerne om Kopenhagen Fur, der som sektorens samlingspunkt forventes at blive opgjort i efteråret. Når det lykkes, er formand Tage Pedersens forhåbning, at afklaring for resten af erhvervet vil følge relativt hurtigt, men for nu der stadig stor usikkerhed.

Hverken Sole Holdings ejere eller de andre tidligere minkavlere og beskæftigede i følgeindustrien ved endnu, om de kan få lov at købe deres bygninger og udstyr tilbage eller komme til at leje det af staten — eller hvem end det nu bliver, der egentlig kommer til at overtage tingene. 

Det er også stadig uafklaret. 

”Det er voldsomt spændende, og det tror jeg også, at det er for modparten. De ved jo ikke, hvad de skal gøre med det,” siger Tage Pedersen. 

Alt det kommer forhåbentligt på plads, når Kopenhagen Fur skal igennem sin sag. Derfra forventer formanden, at følgeindustrien, f.eks. foderfabrikkerne, vil kunne få erstatningen på plads i løbet af 2024 — hvis det vel og mærke lykkes at finde en ”fair” pris. 

”Så har det jo også kun taget fire år,” siger Jørgen Pedersen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også