Chr. Hansen/Danske: Højere vækst for året i sigte efter bedre kvartal

Danske Bank forudser en organisk vækst på 7 pct. i andet kvartal af det skæve regnskabsår, mens konsensus indsamlet af selskabet forudser en vækst på 6,7 pct.
Foto: Pr
Foto: Pr
Marketwire

Chr. Hansen har længe forudset, at andet kvartal 2022/23 skulle blive udfordrende, men Danske Bank forventer, at ingredienskoncernen er kommet bedre gennem perioden end spået.

Det fremgår af en dugfrisk analyse fra banken.

De varslede vækstudfordringer skyldes især hårde sammenligningstal, men hævede priser og fremgang i Human Health-divisionen i Europa er med til at afbøde effekten, skriver banken.

Danske Bank forudser en organisk vækst på 7 pct. i andet kvartal af det skæve regnskabsår, mens konsensus indsamlet af selskabet forudser en vækst på 6,7 pct.

Banken udtrykker dog også bekymring om situationen på det amerikanske marked, der er blevet svækket i 2023.

”Det forventer vi vil svække Chr. Hansens underliggende forventninger om et volulemvækst på 4 pct. i Human Health for hele året 2022/23,” lyder det i analysen.

Samlet betyder den ventede udvikling i andet kvartal dog, at Danske Bank har hævet sine vækstestimater for hele året. Banken venter en omsætningsvækst på 8,1 pct., mens der ventes en EBIT-vækst på 7,2 pct.

Ingredienskoncernen offentliggør regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår den 13. april.

Anbefalingen af aktien er suspenderet hos Danske Bank, da Chr. Hansen er i færd med at forberede en fusion med Novozymes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også