Claas melder sig frikendt for sanktionsbrud af advokatfirma

Et eksternt advokatfirma melder nu, at den tyske maskinproducent Claas ikke har overtrådt nogen handelsrestriktioner, når man har sendt maskinkomponenter til sin afdeling i Rusland.
I december blev den tyske producent af mejetærskere og traktorer anklaget i det tyske medie Zeit for at omgå EU’s embargo som følge af Ruslands krig mod Ukraine. Nu har virksomheden altså haft et eksternt advokatfirma til at undersøge sagen og ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung viser denne undersøgelse, at Claas ikke har overtrådt nogen regler.
Claas anklages for at overtræde sanktioner mod Rusland
I Zeit lød det tilbage i december,. at koncernen skulle have arbejdet på en plan for at kunne eksportere tekniske komponenter til Claas’ mejetærskerfabrik i Krasnodar i det sydlige Rusland.
Ifølge mediet havde koncernen sammensat komponenter, der er forbudt at eksportere, såsom hydrauliske cylindre og gastrykfjedre, til nye samlinger for at dække dem ind under et andet toldtarifnummer, så de kunne komme ind over den russiske grænse.
Allerede i december afviste Claas dog påstanden om det påståede brud på embargoen. Dengang lød det Ifølge virksomheden, at produktionen i Krasnodar har været suspenderet siden marts i år, og det planlægges først at produktionen skal starte op igen i marts 2023.
Eksport af komplette mejetærskere eller mejetærskersæt til Rusland er modsat ikke underlagt sanktionerne.
Relaterede artikler:
Claas anklages for at overtræde sanktioner mod Rusland
For abonnenter