Smørprisen får tæsk på råvarebørsen

Smørprisen har i længere tid været nedadgående, men kurven blev mere stejl i denne uge.
Foto: Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Faldet i prisen på smør accelererer nu på råvarebørserne i Europa.

Udviklingen har i længere tid været nedadgående, men i denne uge faldt den toneangivende notering i Holland for smør med 6 pct. - svarende til et fald på 2250 kr. pr. ton.

Det skriver Finans.

Den hollandske notering er siden oktober faldet med 36 pct., hvilke har rykket prisen fra 53.789 kr. til 34.270 kr. pr. ton. Det skyldes inflationen, der får forbrugerne til at skrue ned for deres indkøb af fødevarer heriblandt mejerivarer.

Kurven er knækket: Nu falder mælkeprisen

Smørmarkedet sætter også sit præg på Arlas notering til andelshaverne, der fik en mindre pris for sin mælk i januar end i december - det første fald i 15 måneder.

”I en del markeder – især i Europa – kan vi se, at forbrugerne reagerer negativt på de stærkt stigende udgifter, som lægger pres på reallønnen. Det udmønter sig i et lavere salg af mejeriprodukter i detailhandlen, hvilket betyder, at mejerierne skal afsætte større mængder i industri- og eksportmarkederne, hvor priserne er faldende. Konsekvensen er, at vi må sænke mælkeafregningen til andelshaverne,” har direktør for råvarehandel i Arla, Thomas Carstensen, tidligere udtalt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også