Mysteriet, der undrer en hel branche: Hvorfor gemte Skare tonsvis af kød?

Analyse: 2022 bød på nærmest historisk høje priser på oksekød. Hvorfor skød den økonomisk udfordrede Skare-koncern så ikke ældre partier kødvarer af sted?
Arkivfoto af Kurt Skare, far 2011, da han fyldte 70 år. | Foto: Gorm Olesen
Arkivfoto af Kurt Skare, far 2011, da han fyldte 70 år. | Foto: Gorm Olesen

Lad det være sagt med det samme. Ingen i kødindustrien ønsker at sige noget til citat om ejerleder Kurt Skare og den mediestorm, som den noget nær legendariske kødboss denne uge er havnet i.

Men uden for citat cirkler langt de fleste af branchens topfolk omkring det samme spørgsmål:

Efter et 2022 med historisk høje priser og buldrende efterspørgsel på oksekød - hvorfor har Skare-koncernen så fortsat 250 tons kød fra før 2017, og uden tilfredsstillende dokumentation for sporbarhed for myndighederne, på lager?

Især for en koncern, der de seneste år har været tiltagende udfordret økonomisk med store underskud og voldsomme lagerbindinger, ville 2022 have været en gylden mulighed for at skyde et stort lager af og tjene tiltrængt likviditet hjem, påpeger de.

De seneste dage har ejerleder Kurt Skare været den eneste, der har udtalt sig fra den ellers mange-forgrenede koncern - og kun til et begrænset antal medier. Senest torsdag aften til Finans.

Her fremhævede ejerlederen gennem mere end 50 år, at der omsættes 1.000 tons kød ugentligt i Skares selskaber. At man konstant har 3.000-4.000 tons kød på lager, så de 250 tons altså kun er ”en mikroskopisk del”. 

Ikke desto mindre er den ”lille mængde” nu endt som en af Fødevarestyrelsens Rejseholds største sager længe, og har resulteret i også en politianmeldelse for at have ommærket større mængder kød. For ikke at tale om, at Salling har opsagt samarbejdet med Vejen-koncernen.

Fest-priser på oksekød i 2022

Den øvrige branche har modsat Kurt Skare de seneste dage haft travlt med at undsige praksis med at bruge kød ældre end nogle år. Landbrug & Fødevarer kaldte Skare-koncernens lager for ”under branchestandard”.

Kurt Skare fastholder dog, at kødet er af fin kvalitet. Han har dog intet sted svaret på, hvorfor kødet så ikke er blevet anvendt allerede.

Noget af det ældre kød skulle - ifølge en artikel om sagen i Jyllands-Posten onsdag morgen - ”indgå i forarbejdede varer, f.eks. pølser og andre varer”. Men oksestege, der havde årstal fra 2010, entrecote og striploin steaks fra 2014, samt okse striploins fra 2011, er ifølge branchefolk slet ikke egnede til den slags.

Trods mange forsøg er hverken Kurt Skare, adm. direktør Torben Sønnichsen eller formand for Skare-koncernens selskaber Bruno Olesen, der til daglig er salgsdirektør i Royal Greenland, vendt tilbage på henvendelser fra AgriWatch og FødevareWatch de seneste fire dage.

Kurt Skares forklaring lød på, at salget af kød har været udfordret de seneste år som følge af covid-pandemien, og det stemmer overens med branchens øvrige virksomheders oplevelser og ageren.

Salget til hoteller, restauranter og catering, som Skare-koncernen traditionelt har haft store markedsandele i, var underdrejet i 2020 og 2021. Også konkurrenterne måtte lægge deres deres dyreste udskæringer af mørbrad og oksestege og kvalitetsbøffer på frost for at sikre værdierne.

De øvrige danske slagterier gjorde dog en dyd ud af at få varerne sendt ud i den buldrende 2022-konfirmations- og bryllupssæson. Varelagre er risikable at have liggende rent værdimæssigt, ligesom strømpriserne till at holde frostlagre kørende er rekordhøje. Og markedet var som sagt præget af en historisk optur.

Landmændene, der leverer danske kreaturer, indkasserede en prisforhøjelse på deres leverancer på næsten 50 pct., da det hen over sommeren var bedst.

Fokus på at nedbringe varelager

Normal praksis for de fleste lagerstyrings-folk er først ind, først ud. På den måde bevares værdierne bedst. I så fald giver det ikke mening, at varelagret, der blev opbygget under corona, blev solgt, før det ældre kød, der nu er beslaglagt, påpeger branchefolkene.

Det er langt fra sikkert, at samtlige af varerne på det omtalte frostlager er dyre udskæringer - det ved kun Fødevarestyrelsen og Kurt Skare. Noget kan være ukurante udskæringer, som koncernen ikke længere har afsætning til. Særlige varer eller produkter, som man håber at genvinde et marked for. Det kan være en forklaring, påpeges det.

Fødevarestyrelsen fremhæver dog i sin kontrolrapport, at der i 2022 er blevet brugt af lageret.

Det gjorde slagteribossen også selv, da AgriWatch i april 2022 spurgte til netop koncernens varelagre. Da blev koncernens seneste regnskab - for perioden oktober 2020 til og med september 2021 - nemlig publiceret for sent og med en sønderlemmende kritik fra selskabets nu tidligere revisor, Jørn Jepsen, partner og leder af Deloittes private kundeprogram.

Revisoren mente ganske enkelt ikke, at koncernen burde have aflagt regnskab med fortsat drift for øje. Blandt andet som følge af en mængde ”dubiøse debitorer”, og at såvel resultat som egenkapital var ”overvurderet”.

Kniven for struben: Revisor med sønderlemmende kritik af Skare-koncernen

”Egenkapitalen og årets resultat er således overvurderet med 321,7 mio. kr.,” konkluderede revisoren i Kurt Skare Holding ApS. Da var egenkapitalen bogført til 83,5 mio. kr.

Revisor undrede sig over lager

Derudover stillede revisor netop spørgsmålstegn ved værdien af Skares varelagre.

Varelagrene lød ved statusdagen på 181,3 mio. kr. i Kurt Skare Holding ApS. Altså havde Skare kød- og salgsvarer nok til at dække knap en sjettedel af hele sit årssalg liggende, når man følger den værdiansættelse, som ledelsen stod fast på.

I en sjælden pressemeddelelse om regnskabet bemærkede familien Skare dog, at den samlede værdi for koncernen af lagrene var 235 mio. kr. Og at man netop havde valgt at lægge dyre udskæringer på frost frem for at sælge dem hurtigt og billigt. Det forventede man nu at kunne få en gevinst ud af, blandt andet som følge af de kraftige oksekøds-prisstigninger.

Samtidig nævnes det i pressemeddelelsen, at varelageret siden regnskabets afslutning i september 2021 var nedbragt med 90 mio. kr. og at man forventede at kunne nedbringe det yderligere med 90 mio. kr. i 2022.

I et interview uddybede Kurt Skare over for AgriWatch:

Kurt Skare efter heftig kritik fra revisor: ”Vi ved, hvad vi gør”

”Værdien har vi imidlertid ikke været enige med vores revisionsselskab om, og det er bl.a. grunden til, at regnskabet først er indleveret op til deadline,” sagde han.

Kan I få priserne op i detailledet også?

”Det bliver vi jo nødt til. Vi har et meget stort frostvarelager, som vi har bygget op under coronaen, som vi realiserer nu, til gode priser for både os og kunderne,” forklarede Kurt Skare altså sidste år.

Kan de varer holde sig, til I kan få dem solgt?

”Frostvarer er der ikke problemer med. Det er kommerciel frysning, hvor man opbevarer varerne ved en helt anden temperatur, end hvis man har en lille hjemmefryser. Hvad holdbarheden er, er forskelligt fra udskæring til udskæring,” lød det.

Kurt Skare understregede, at han var fuld af fortrøstning med gode forventninger til, at koncernen ville ændre de seneste seks års underskud for koncernen og indkassere et overskud på driften for 2021-2022. 

Ifølge ejerlederen denne uge er de 250 tons lager ”mikroskopisk” for koncernen. Alligevel har han holdt fast på de lagerførte paller. Spørgsmålet er nu, hvor dyr en beslutning det kan blive for hans livsværk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også