En del af Watch Medier

AgriWatchsøndag29. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
05.12.2022kl. 06.48

Nu starter retssag: Tidligere omsætter kræver 200 millioner af L&F efter opsigelse

Dannelsen af Danbred ødelagde hans livsværk, mener Porc-Ex-ejer Holger Bøgebjerg Sørensen, der nu 6 år efter møder i retten i et civilt søgsmål mod Landbrug & Fødevarer.
Holger Bøgebjerg Sørensen havde før dannelsen af Danbred en årlig omsætning på op mod 200 mio. kr. på salg af avlsdyr. | Foto: Anthon Unger
af DORTE STENBÆK BRO

Misbrugte den danske landbrugstop en dominerende stilling på danske avlsgrise til at lukke en konkurrent i form af omsætteren Porc-Ex Breeding ude - eller var der tale om almindelig fair play for at styrke afsætningen af unikke danske grisegener på internationalt plan?

Dannelsen af Danbred var yderst stormfuld tilbage i tilblivelsen i 2015-16, men først nu skal den mest grundlæggende strid om konstruktionen af milliardselskabet afgøres.

Det sker, når et privat søgsmål md Landbrug & Fødevarer (L&F) fra den nu afviklede omsættervirksomhed Porc-Ex Breeding, i dag kaldet Stamina A/S mandag starter i Sø- og Handelsretten i København.

Ejer af Stamina A/S er Holger Bøgebjerg Sørensen. Han møder med et krav om erstatning på 197 mio. kr. fra Landbrug & Fødevarer plus renter. Samtidig ønsker virksomheden at få rettens ord for, at Stamina A/S har ret til at omsætte avlsdyr på lige vilkår med Danbred P/S, anfører advokat Anders Stoltenberg fra Sønderby Legal, der repræsenterer Stamina.

Det fremgår af indsigt i påstandsdokumenterne fra parterne, som AgriWatch har modtaget.

Begge krav har Landbrug & Fødevarer afvist hele vejen siden sagens begyndelse for snart seks år siden. Interesseorganisationens advokater fra KromanReumert forlanger samtlige krav afvist, og Stamina i stedet idømt en uidentificeret størrelse bøde. Derudover kræves det, at en række udtalelser fra Holger Bøgebjerg Sørensen kendes såkaldt ”ubeføjede”.

Det drejer sig om, at Holger Bøgebjerg Sørensen har udtalt, at ”Landbrug & Fødevarer genindfører ulovlig monopoltilstand” og at dannelsen af Danbred er ”et forsøg på ulovligt, og på uanstændig vis, at overtage de private forhandleres kunder, forretningsforbindelser, internationale salgsorganisationer, datterselskaber etc. uden at yde kompensation herfor.”

Sagen har været berammet og er i sidste øjeblik blevet udsat flere gange, senest i januar 2022, hvor Holger Bøgebjerg Sørensens advokater blev ramt af corona. Denne uge er hele fire retsdage sat af til behandling af sagen - inklusiv indkaldelse af en række centrale vidner til forklaring - viser retslisterne.

Avlsdyr var kronjuvelen

Den nye konstruktion af Danavl blev skabt, fordi landbrugets top ønskede at strømline salget af avlsdyr på verdensplan, frem for at man konkurrerede om at sælge kronjuvelen af dansk avlsarbejde til lavpris på de internationale markeder.

Ønsket gik på strammere styring og et mere professionelt setup for at sikre indtjeningen til de danske avls- og opformeringsbesætninger i stadig stærkere konkurrence med internationale spillere som blandt andet Genesus og Topigs Norsvin.

I dag styrer Danbred P/S hele salget af dansk genetik på verdensplan, med ejerskab fra L&F med 51 pct, samt danske avlere og opformeringsbesætninger med 24,5 pct. og Danish Agro som den sidste aktionær. Omsætningen ligger på over en milliard kroner årligt. Dannelsen skabte dog også så meget tumult, at konkurrenten Danish Pig Genetics opstod i 2018 stik mod hensigten om at samle de danskeavlsdyr.

Før det - tilbage før 2014-15 havde seks omsættere tilladelse og aftale med Danavl om at kunne sælge avlsdyr - herunder også Holger Bøgebjerg Sørensens livsværk Porc-Ex Breeding.

År med tumult og konkurrence-kontrol

Den nye konstruktion var undervejs i flere år og blev flere gange udsat fra 2014 til 2016, blandt andet også som følge af, at Konkurrencestyrelsen undervejs satte en bremse ind i juli 2016 for at undersøge konstruktionen af det nye Danavl nærmere.

Konstruktionen indebar en mulighed for, at de daværende seks omsættere, herunder også Porc-Ex Breeding kunne indtage en ny rolle som agenter og dermed fortsætte med at sælge avlsdyr.

De ville ifølge tidligere medieomtaler skulle have et afgrænset geografisk område at agere i, ligesom der ville være en række restriktioner på, hvilke kunder de ville kunne sælge til. Derudover ville priser og vilkår blive ensrettet. En ensretning, som Holger Bøgebjerg Sørensen hele vejen igennem har stillet sig kritisk over for forretningsmuligheden i.

Virksomheden blev af Seges og L&F tilbudt at blive agent i efteråret 2015, men i 2016 gik Holger Bøgebjerg Sørensen offentligt ud med kritik af konstruktionen. Kort efter blev hans kontrakt opsagt til afslutning i august 2016.

Landbrug & Fødevarer, samt formændene for organisationens organer for svineproduktion fastholdt hele vejen, at hensigten var at skabe mest mulig værdi af den danske avl og genetik til gavn for dansk svineproduktion.

I dag er ingen af de daværende forhandlere dog fortsat som agenter under Danbred.

Undervejs har omsætter-direktøren også klaget til såvel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt anmeldt Landbrug & Fødevarer samt en lang række personer i toppen til statsadvokaten for økonomisk og international kriminalitet (SØIK).

Først i september 2017 meldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentligt ud, at Danavl-modellen fra L&F efter ”en række grundlæggende ændringer” kunne godkendes. Dermed lukkede myndighederne sagen, fremgik det af en pressemeddelelse.

Efter opsigelsen af omsætterkontrakten faldt hele Holger Bøgebjergs årlige omsætning i Porc-Ex Breeding på mellem 150 og 270 mio. kr. årligt helt væk og et større antal medarbejdere måtte fyres. I dag er Stamina A/S udelukkende et selskab, som fører den omtalte retssag. Resten af Holger Bøgebjerg Sørensens forretning, der i dag blandt andet omfatter eksport af kvæg i selskabet Pecus, samt eksport af smågrise i Porc-Ex, ligger i andre virksomheder.

Med krigen røg kvægeksportørs omsætning: ”Det har været damage control siden da”

Der ventes først dom i sagen på et senere tidspunkt.

Relaterede artikler:

  • Foto: Joachim Adrian

    Med krigen røg kvægeksportørs omsætning: "Det har været damage control siden da"

    For abonnenter

  • Tidligere adm. direktør i Danbred Thomas Muurmann Henriksen blev fyret efter en række tilfælde af seksuelt krænkende adfærd. | Foto: PR-foto DanBred

    Danbred kunne være sluppet for millionpakke til fyret direktør

    For abonnenter

  • Truels Damsgaard er kendt for sin rolle som nu tidligere topchef i DLF. Fremover skal han stå i spidsen for avlsselskabet Danbred som ny formand. | Foto: PR-foto DLF

    Erfaren frø-direktør indsættes som ny spids for ombrust avlsselskab

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix
Industri

Tidligere medarbejdere: Skare har systematisk snydt med kød-oplysninger

Ifølge ti anonyme, tidligere medarbejdere har Skare Meat Packers systematisk snydt med oplysninger om køds oprindelse. Det fortæller de til Politiken.
  • Overblik: Læs hele AgriWatchs dækning af det gamle kød hos Skare
  • Rema 1000 trækker sig fra al handel med Skare Meat Packers

For abonnenter

Foto: Lars Skaaning/Ritzau Scanpix.
Landbrug

Efter kødskandale: Konkurrenter gafler Skares tabte ordrer

For abonnenter

Arkivfoto af Kurt Skare, far 2011, da han fyldte 70 år. | Foto: Gorm Olesen
AgriWatch

Overblik: Læs hele AgriWatchs dækning af det gamle kød hos Skare

Foto: Klaus Gottfredsen
Landbrug

Smågrise-eksporten i 2022 blev den laveste i 6 år

Formand for Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær har fået en mand mindre om bordet, når bestyrelsen i foreningen mødes. | Foto: PR/Bæredygtigt Landbrug
Landbrug

Bestyrelsesmedlem i BL smækker med døren

For abonnenter

Foto: Sebastian Buur Gunvald/ERH
Industri

Midt i dyk: Tican-formand spår grisepris over 13 kr. i år

For abonnenter

Læs også

Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Andelsselskaber

Industrien skal kickstarte grovvarekoncerns planteoffensiv

Salg til industrien skal gøre plantebaserede fødevarer til en bærende søjle i Danish Agro. Transformationen vil ikke ske over natten, siger koncernchef, der har et ”realistisk” blik på markedet.

For abonnenter

Photo: Joachim Ladefoged/ERH
Andelsselskaber

Danish Agro sluger grovvarevirksomhed - navn forsvinder efter 100 år

Hedegaard-navnet forsvinder, når Danish Agro nu lægger danske grovvareaktiviteter helt sammen.
”Hvis man står sammen inden for denne branche, tror jeg, man står væsentligt stærkere," siger Danish Pig Genetics' bestyrelsesformand, Steen Agerbo Bødtker. | Photo: PR Danish Pig Genetics
AgriWatch

Danish Pig Genetics åbner for samspil med rivalen DanBred

En forening med konkurrenten DanBred er ikke umuligt, lyder det fra Danish Pig Genetics’ bestyrelsesformand. Vi tager gerne imod en opringning, lyder det fra DanBred.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Tidligere medarbejdere: Skare har systematisk snydt med kød-oplysninger – 27. jan.
  • Overblik: Læs hele AgriWatchs dækning af det gamle kød hos Skare – 27. jan.
  • Smågrise-eksporten i 2022 blev den laveste i 6 år – 27. jan.
  • Faldende forbrug og gaspris presser oksekødsnotering længere ned – 27. jan.
  • Fugleinfluenza smitter spanske mink - men dansk risiko er lille – 27. jan.
  • Globalt råvareselskab lander rekordstort overskud – 27. jan.
  • Rema 1000 trækker sig fra al handel med Skare Meat Packers – 27. jan.
  • Efter kødskandale: Konkurrenter gafler Skares tabte ordrer – 27. jan.
  • Tre nye medlemmer i bestyrelsen af udlands-landmænd – 27. jan.
  • Bestyrelsesmedlem i BL smækker med døren – 27. jan.
  • Mælkeproducenternes overskud steg markant i 2021 – 27. jan.
  • Danpo kritiseres for vildledende markedsføring af "klimakylling" – 27. jan.
  • Norsk olieselskab fuldender overtagelsen af Begreen – 27. jan.
  • Økonomidirektør i Novozymes: Prisstigninger giver mere end halvdelen af væksten – 27. jan.
  • Landbrugsminister: Regeringen vil tage stilling til CO2-afgift efter sommer – 27. jan.
Flere nyheder

Job

  • Sektordirektør for Planteproduktion

  • Innovativ og Visionær Fagchef for Kvæg

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

Watch Job

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • People and Operations Partner

  • Scrum Master with a practical approach

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

Se flere jobs

Job

  • Sektordirektør for Planteproduktion

  • Innovativ og Visionær Fagchef for Kvæg

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

Se flere jobs

Kolofon

AgriWatch
Søg

Sektioner

  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Dorte Stenbæk Bro

db@agriwatch.dk

Tlf.: 2298 3108

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Job

Abonnement

Prøv AgriWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

agriwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Læs mere om abonnement her

Adresse

AgriWatch

Mediebyen 3

8000 Aarhus C

Tlf.: 3330 8391

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © AgriWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
AgriWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge