Omkring middagstid bliver der slukket for gulvvarmen på Harsø Maskiners fabrik, der producerer udstyr til gyllehåndtering.

Medarbejdernes fødder holdes stadig varme resten af arbejdstiden, men på den måde sparer producenten penge, inden varmen igen bliver tændt ved midnatstid, når energipriserne er langt billigere.

”Vi har prøvet at skrælle alle de dyre energitimer væk. Der er billig strøm til opvarmning om natten, så på den her måde kan vi reducere vores udgifter og sparer en del penge, ” siger Verner Højvang, der er medejer af famillievirksomheden.

Tårnhøje omkostninger tynger agroindustriens forventninger

Fabrikken, der ligger mellem Esbjerg og Grindsted, kører på jordvarme, og siden krigen i Ukraine er udgifterne til energi steget tre gange så meget.

Derfor tyr virksomheden til alternative løsninger, som udover gulvvarmen også betyder, at medarbejderne sendes på weekend hver torsdag. Det samme gør produktionen.

Fabrikken holder lukket hver fredag for at holde energiomkostningerne nede, mens medarbejderne arbejder 06-18 fremfor 07-16 ugens øvrige dage.

”Vi går ikke ned i produktion, men det er en nem, hurtig og effektiv måde at spare penge på. Vi ved ikke, hvor meget vi sparer i kroner og ører endnu, men vi sparer da en halv dags varmeudgifter hver uge,” forklarer han.

Direktøren fortæller, at Harsø Maskiner har et årsforbrug på en halv million kilowatt timer og kører med timeafregning.

Det er ikke unormalt, at opleve en flerdobling af sin energiregning, fortæller Claus Hermansen, direktør i Dansk Agroindustri.

”Energipriserne er blevet utrolig høje. Vi har flere virksomheder, ligesom Harsø Maskiner, der lukker tidligt ned for at spare på energien. Derudover skruer mange ned for varmen, de steder man kan gøre det,” siger han.

Harsø Maskiner griber også ud efter andre, alternative måder at spare på udgifterne. I øjeblikket er fabrikken ved at have udskiftet alle sine gamle lysstofrør med LED-rør.

”Vi kan reducere en fjerdedel af forbruget ved at udskifte pærerne. Det er en nem og billig investering, som er betalt hjem på en måned,” siger Verner Højvang.

Sender prisen videre

Agroindustrien er ikke så hårdt ramt som eksempelvis procesindustrien, men de øgede udgifter til energi lander oveni alle de andre stigende omkostninger på eksempelvis råvarematerialer.

For Harsø Maskiner er stål, ligesom energi, steget med 300 procent siden krigen i Ukraine.

”Vi er nødt til at sende prisstigningen videre ligesom alle andre. Siden krigen begyndte har vi justeret vores priser og energitillæg tre-fire gange i alt med et par procenter. Det vil sige, vores produkter rundt regnet er steget med cirka 10 procent i pris,” siger Verner Højvang.

Selvom producenten sender prisstigningerne videre, dækker det langt fra det fulde omkostningsniveau. Resten må Harsø Maskiner tage selv og håbe på, at det beholder kunderne i butikken.

”Vi kan ikke gange vores priser med tre, så vil kunderne kigge andre steder hen. Men alle vores kon-kollegaer har også været nødt til at øge deres priser, så vi følges nok meget godt ad.”

Det kan Claus Hermansen bekræfte. Branchen har sendt en del af prisstigningerne videre til slutforbrugeren.

”Branchen har været ramt af flere kriser efterhånden, så det er ikke først nu, at agrovirksomhederne hæver priserne. Det er sket ad flere omgange. Men virksomhederne har også selv måttet tage en del af de høje priser med mindre indtjening til følge,” siger han.

2023 bliver endnu værre

De mange kriser har dog ikke gjort så ondt, at det har betydet større konkurser i agroindustrien, pointerer Claus Hermansen.

”Vi producerer til landmænd, som fortsat producerer fødevarer, men mange i agroindustrien er alligevel presset på indtjeningen. Vi er dog ikke så udsatte som de brancher, der bruger meget procesenergi eller som producerer mere luksusagtige produkter, som kunderne vælger fra,” siger han.

Der er ikke udsigt til, at den nuværende krisen stopper lige foreløbig. Faktisk er det svært at se, hvornår udviklingen vender, pointerer direktøren.

”Selvom 2022 er et træls år, så ser det ud til at vi skal om på den anden side af 2023, før det bliver bedre. Vi har formentlig ikke set det værste endnu,” siger Claus Hermansen med henvisning til de prognoser, der landede i sidste uge.

En række vismænd forudser således en fortsat opbremsning af økonomien, der kulminerer med en decideret økonomisk tilbagegang i 2023. Inflationen forventes dertil fortsat at være høj et stykke ind i næste år, og læg dertil et markant fald i beskæftigelsen.

Det skyldes til dels forventningen om, at krigen i Ukraine kan fortsætte i lang tid endnu, og derfor er vendepunktet og et fald i priserne umiddelbart også langt væk.

Claus Hermansen vurderer derfor heller ikke, at der kommer opklaring i agroindustrien før et godt stykke hen i 2023.

Tårnhøje omkostninger tynger agroindustriens forventninger

Maskinfabrik har ledt efter svejsere siden foråret: ”De er ikke til at opstøve”