Virksomheder ser mangel på arbejdskraft som største udfordring

Det er første gang i 12 år, at Dansk Industris medlemmer ser manglen på arbejdskraft som største udfordring.
Foto: PR/280940746
Foto: PR/280940746
AF RITZAU

Manglen på arbejdskraft i dansk erhvervsliv har aldrig været større.

I hvert fald ikke hvis man skal tro en undersøgelse fra Dansk Industri (DI), hvor 8000 små og store virksomheder har forholdt sig til problematikker i erhvervslivet.

Mere end 50 procent af dem svarer, at manglen på arbejdskraft er den absolut største udfordring, de har lige nu.

”For virksomhederne er der ganske enkelt ikke nogen vigtigere politisk dagsorden lige nu,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, i en kommentar til undersøgelsen.

”Og det er afgørende for hele den danske økonomi, at virksomhederne ikke går glip af vækst og eksport, fordi de mangler medarbejdere,” lyder det.

Det er første gang i undersøgelsens historie, at manglen på arbejdskraft topper listen over de største udfordringer. Undersøgelsen er blevet lavet årligt de seneste 12 år.

Det er længe blevet italesat, at danske virksomheder har skreget efter flere hænder - også fra politisk side.

I slutningen af juni indgik et politisk flertal en bred aftale om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft i håbet om at komme problemet til livs.

Men det er ikke nok, mener Emil Fannikke Kiær.

”På den store klinge er der ikke sket noget i årevis. I løbet af de seneste to regeringsperioder er der jo ikke gennemført en ærlig reform, der øger arbejdsudbuddet. Det går ikke i en tredje regeringsperiode i træk,” lyder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også