Hemmelig producent af marksprøjter søger tilladelse til Ruslands-eksport

Dansk virksomhed har søgt om undtagelse fra restriktioner, så russiske kunder kan få komponenter. Direktør vil ikke afsløre, om de sender udstyr til Rusland - men understreger, at der er stort etisk dilemma for at opretholde fødevareproduktion.
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

En dansk producent af marksprøjter har søgt om undtagelse fra de danske og europæiske sanktioner mod Rusland.

Således fremgår det i en aktindsigt, som Watch Medier har fået i Erhvervsstyrelsens sager om eksportkontrol de seneste måneder.

Ansøgningen er indsendt i maj måned, fremgår det af aktindsigten. Imidlertid har virksomheden ønsket og fået opbakning fra Erhvervsstyrelsen til, at Erhvervsstyrelsen i de udleverede dokumenter hemmeligholder stort set alle oplysninger omhandlet af ansøgningen.

Den eneste linje, der ikke er streget over i de udleverede fire sider lange dokumenter, er produktbeskrivelsen af, at der er tale om ”præcisionsmarksprøjter til landbruget og komponenter hertil”.

Fra sprøjteproducenten Danfoil i Svenstrup forklarer direktør Martin Sørensen, at virksomheden intet har at gøre med den sag.

”Det er bestemt ikke os. Vi har efter min viden ikke nogen sprøjter, der skulle køre i Rusland og vi har stoppet absolut alt, hvad vi har haft med Rusland at gøre,” fortæller han.

Hardi: Kan ikke kommentere

Helt så klar en afvisning kan Hardi, den største danske producent af sprøjter, ikke komme med.

”Generelt vil vi helst ikke kommentere på markeder og kundespecifikke forhold af hensyn til vores konkurrencesituation og konkurrenter. Det russiske marked er generelt ikke der, hvor vi er mest aktive. Vores sympati i Sortehavs-konflikten er hos det ukrainske folk, både i ord og i handlinger,” indleder adm. direktør Jens Kristensen.

Er det Hardi, der har søgt om tilladelse til at sende udstyr til Rusland?

”Det kan jeg ikke kommentere på. Vi ønsker generelt ikke at åbne bøgerne, da det kan forringe vores konkurrencesituation. Vi er underlagt de samme restriktioner som alle andre og vil altid agere inden for rammerne af disse, også hvad angår eventuelle forsendelser til Rusland,” forklarer Jens Kristensen og tilføjer:

”Det er ikke sanktionsbelagt at sende komplette sprøjter til Rusland. Den mulighed har man. Der er ikke helt harmoni i de sanktioner, der er lagt ud.”

Sender I hele maskiner til Rusland?

”Det har vi ikke gjort.”

Har I forespørgsler på at levere til Rusland lige nu?

”Det har vi fra hele verden”

Har I leveret til Rusland efter krigsudbruddet?

”Det kan jeg ikke kommentere på. Hvis vi har leveret, har vi gjort det compliant (i overenstemmelse, red.) med de sanktioner, der har været,” siger Jens Kristensen.

FN-bøn: Hold landbruget i gang

Jens Kristensen påpeger, at FN i marts meldte, at det var afgørende for hele verdens fødevareforsyning, at der blev holdt mest mulig gang i landbrugs- og fødevareproduktionen på verdensplan.

”Jeg synes, at det er umådeligt svært for alle at navigere i. Vi har i Hardi et tydeligt formål om at hjælpe med at skaffe mad til hele verden med et minimum af miljømæssigt aftryk. Vi skal efterleve det formål, naturligvis efter de internationale retningslinjer. I den forbindelse er det interessant at støde ind i, hvad EU sanktionerer og hvad FN ønsker, at vi gør,” siger han.

”FN vurderer, at der kan ende med at være flere ofre i primært de nordafrikanske områder som følge af sult, end der er i Ukraine, hvis der ikke bliver drevet landbrug forholdsvis effektivt i Rusland og Ukraine. Det er det, jeg forholder mig til.”

”Jeg har intet problem i, at vi i Hardi hjælper med at brødføde hele verden, også Nordafrika. Jeg vil snarere have et etisk problem ved ikke at efterleve det formål, vi har med at brødføde folk. Hvis FN synes, at vi kan gøre det ved at opretholde supply chains,” siger han og tilføjer:

”Når det kommer til fødevaresikkerhed er konfliktens påvirkning allerede global og rammer de dårligst stillede først. Jeg forstår derfor godt, at den hidtil uensartede tilgang fra FN og EU repræsenterer et dilemma for producenter i denne og andre brancher.”

Du siger, at I står i det her dilemma. Men du vil ikke svare på, om I har leveret maskiner eller reservedele til Rusland, eller om det er jer, der har søgt Erhvervsstyrelsen om undtagelse fra sanktionerne?

”Nej, og det vil jeg heller ikke, hvis det var til Tyskland. Vi ønsker ikke at dele oplysninger om vores markeder og vores markedsfokus. Det er mere af hensyn til konkurrencesituationen,” siger Jens Kristensen.

Tilbage i 2012 åbnede Hardi, der er ejet af den franske børsnoterede industrikoncern Exel, en fabrik i russiske Saratov ved Volgafloden, hvor der skulle samles sprøjtemaskiner ud fra komponenter sendt fra den danske fabrik i Nørre Alslev.

Ifølge Jens Kristensen styres den russiske samlefabrik dog ikke fra dansk hold, men af Exels hovedkontor. Ifølge det seneste regnskab for tredje kvartal, udsendt i juli 2022, er den russiske fabriks produktion opretholdt, men i fuld overensstemmelse med de europæiske sanktioner.

Ansøgning: Vigtigt at være hemmelig

Danske virksomheder skal søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsens enhed for eksportkontrol, hvis de vil handle med varer eller virksomheder, der kan være omfattet af de omfattende restriktioner, som er vedtaget efter Ruslands invasion af Ukraine tilbage i februar i år.

Før AgriWatch fik aktindsigt, blev ansøgervirksomheden hen over sommeren mulighed for at indsende et høringssvar. Her advokerer virksomheden for, at flest mulige oplysninger om handlens omfang, kunde, samt virksomhedens egne oplysninger skulle undtages for aktindsigt.

”Vi er af den overbevisning, at en offentliggørelse af vore forretningsaktiviteter vil føre til skade på omdømmet af XXX (udeladt, red.), vores XXX, samt XXX, når det er overvejende sandsynligt, at større eller mindre dele af vort fortroligt kontraktforhold samt komponent omfang deles med omverdenen – ikke mindst af vores samarbejdspartnere i Danmark og internationalt,” lyder det fra virksomheden.

”Vi vil forvente, at der vil kunne opstå en negativ opinion hos vores samarbejdspartnere i Danmark eller internationalt, der med overvejende sandsynlighed vil føre til reduktion i ordrer med deraf følgende negative effekter på aktivitetsniveau og indtjening og dermed mulige afskedigelser i selskabet. Vi anser det endvidere for at kunne være skadelig for de i dokumenterne navngivne personer, offentliggøres. Slutteligt kan der være skadeligt for virksomheden samt personerne angivet i materialet, at bevæggrunde for at søge Erhvervsstyrelsen om dispensation offentliggøres.”

I ansøgningen til Erhvervsstyrelsen, henviser ansøgeren desuden til netop FN-organisationen FAO’s henstilling om at opretholde forsyningslinjer for at sikre fødevareproduktionen.

Denne er udsendt den 25. marts i år og skriver at det er afgørende at tage ”alle skridt” for at sikre opretholdelsen af fødevarer og gødningsproduktionen for at forsyne den globale efterspørgsel.

Erhvervsstyrelsen oplyste torsdag eftermiddag, at man endnu ikke har færdigbehandlet virksomhedens ansøgning.

Opdatering: Hardi oplyser fredag middag, at virksomheden har fået oplyst af Erhvervsstyrelsen, at der per dags dato ikke længere er restriktioner på eksport af marksprøjter til Rusland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også