Flere af landets virksomheder arbejder på højtryk for at finde alternativer til naturgas.

Men manglende miljøgodkendelser forhindrer virksomheder i at omstille produktionen til andre energiformer, og det møder nu kritik.

I et brev til Miljøministeriet problematiserer Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri de betingelser, der stilles til omlægningen fra naturgas til olie. Det betvivles, om der overhovedet er lovhjemmel til kravene.

”Processen for at få en miljøgodkendelse er for bureaukratisk. Vi står i en ekstraordinær situation, som burde afspejle sig i sagsbehandlingstiden,” siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i L&F.

En af virksomhederne, som lige nu venter på en miljøgodkendelse, er Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD).

AKD, der driver to af de tre kartoffelmelsfabrikker i det fælles salgsselskab KMC, har ansøgt om at fyre med olie og diesel som alternativ til naturgas. Formanden er stærk kritisk over for ventetiden og kravene til dem.

”Normalt har vi en god dialog med Miljøstyrelsen, men det virker, som om ledelsen i styrelsen og helt op i ministeriet ikke har været klar over, hvilke betingelser de har stillet,” siger Viggo Conradsen, formand for AKD og næstformand i KMC.

AKD bruger seks mio. kubikmeter naturgas om året og er på listen over ikke-beskyttede gaskunder. Fabrikken står, som en af de første virksomheder, til at miste gassen inden for 72 timer i tilfælde af forsyningsknaphed.

På grund af den store usikkerhed, har fabrikken investeret i en nødløsning, så knap halvdelen af produktionen kan fortsætte med brug af både naturgas og dieselolie. Men indtil videre har AKD ventet over en måned på at få godkendt sin ansøgning.

En hastesag

Virksomhederne risikerer at skulle vente op mod fire måneder på at få behandlet sin ansøgning, lyder meldingen.

Men AKD’s kartoffelavlerne står over for kampagnestart 1. september, og derfor er det altafgørende for fabrikkerne at kunne opretholde produktionen i tilfælde af gasknaphed.

”Vi risikerer at miste halvdelen af vores produktion, hvis ikke 75 pct., hvis vi ikke får noget gas overhovedet,” siger Viggo Conradsen.

”Så for os er det en force majeure. Normalt er vi med på, at sagsbehandlingstiden kan være på fire måneder, men her er vi kastet ud i noget, hvor vi ikke kan vente. Og det virker som om, at det kommer som en overraskelse for dem, der har ansvaret for det her.”

AgriWatch har forsøgt at få svar på kritikken fra Miljøstyrelsen, der ikke er vendt tilbage med svar inden deadline.

Formand for kartoffelfabrik vil af gas-liste: ”Vi producerer mere, end vi forbruger”

Den tidligere formand for AKD har tidligere advokeret for at komme helt af listen over ikke-beskyttede gaskunder, fordi kartoffelmelfabrikkerne er nettoproducerende af energi.

Når fabrikken i Toftlund køber 1 kubikmeter gas, leverer den ca. 1,7 kubikmeter gas tilbage til biogasanlæggene i form af pulp, der bruges til biomasse. Derfor mente han, at det var tosset, at kappe gassen til fabrikken i tilfælde af gasknaphed.

Flemming Nør-Pedersen fra L&F tilføjer i den forbindelse, at det er en hastesag med at få godkendt omstillingen til olie, hvis Danmarks gaslagre skal fyldes op frem mod vinteren.

Som der ser ud nu, risikerer Danmark nemlig at komme ud i en gasknaphed den kommende vinter - men sparer nogle af de største virksomheder på gassen ved eksempelvis at omlægge dele af produktionen til olie, kan gassen lagres og gemmes.

Det ville kunne holde flere virksomheder kørende uden store økonomiske omkostninger, hvis Rusland beslutter sig for at kappe gassen senere på året.

”Hvis ikke sagsbehandlingstiden mindskes, risikerer vi at gå ind i den kommende vinter med et mindre gaslager, og virksomhederne risikerer i sidste ende, at deres produktion ikke kan køre videre,” siger Flemming Nør-Pedersen.

”Vi tror ikke, vi når at få fyldt gaslagre op. Miljøstyrelsen burde bruge alle nødvendige ressourcer på at lave en så ubureaukratisk sagsbehandling som mulig. Det, tillader vi os at mene, er nødvendigt og retfærdigt.”

Kan være for sent

Den nye praksis i Miljøstyrelsen kan derfor få ”uoverskuelige konsekvenser” for virksomhederne ved et pludseligt gasstop, mener L&F.

Flemming Nør-Pedersen fremhæver, at opstillingen af eksempelvis oliebrændere skal træffes, inden det bliver for sent.

”Man kan ikke vente med at vide, om man får godkendt sin ansøgning til oktober og derefter installere fyret. For nogle handler det om, hvorvidt produktionen kan fortsætte eller ej, hvis der skulle blive gasknaphed,” siger han.

Kartoffelmelsfabrikker venter på godkendelse af gas-alternativ: ”Jeg køber ikke, at man har travlt”

Det er også en hastesag for AKD, understreger Viggo Conradsen.

”Vi er klar til at køre delvist over på olie i morgen i princippet – men vi har ikke tilladelsen. Det er utrolig nødvendigt, at vi får det. Både for os og for samfundsøkonomien, for der er mange penge på spil i det her,” siger han.

Formanden forventer at modtage de nødvendige godkendelser inden kampagnestart 1. september. Flemming Nør-Pedersen forventer ligeledes, at organisationens brev til Miljøministeriet får konsekvenser.

”Vi har før haft held med at få rykket ved nogle processer, når to store erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri retter opmærksomhed på et problem som det her. Derfor håber vi meget, at der bliver lyttet og handlet på vores appel,” siger han.

Miljøstyrelsen oplyste i sidste uge til Jyllands-Posten, at de har modtaget 23 ansøgninger siden marts 2022 fra selskaber, der ønsker at skifte væk fra naturgas til andet brændsel. 16 af ansøgerne venter stadig på svar.

L&F varsler krav: Virksomheder efterlades med kæmpe tab, hvis der lukkes for gassen

Energinet skruer på prisen: Lussing på vej til 420.000 gaskunder