Tidligere medejer af svinetransportør skifter branche

Svinetransportøren Rosgaard siger farvel til salgs- og logistikchef, der i stedet skal være sælger i en anden branche.
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

I 2018 solgte Sanne Jensen og Christian Grishauge virksomheden Nordjysk Smågrisesalg, der transporterer grise, til konkurrenten Rosgaard.

Siden har Sanne Jensen været en del af den daglige ledelse som salgs- og logistikchef, men snart er det slut.

I løbet af de kommende måneder stopper hun i virksomheden, som hun var med til at stifte i 2001. I stedet skal hun være sælger i virksomheden Kundecentralen, der sælger på vegne af andre virksomheder

”Da vi solgte Nordjysk Smågrisesalg var en del af overdragelsesaftalen, at vi skulle være med i virksomheden i en periode. Vi blev så hængende, fordi vi havde et godt samarbejde med Lars Rosgaard (medejer og direktør i Rosgaard, red.), men jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være spændende at prøve noget andet,” siger Sanne Jensen til AgriWatch.

Nordjysk Smågrisesalg transporterer årligt over 1 million grise, fordelt på 7 og 30-kilos smågrise samt avlsdyr.

Rosgaard-koncernen, som Nordjysk Smågrisesalg er en del af, omsætter årligt 2,5 millioner smågrise, 80.000 avlssvin, 100.000 slagtesvin og 10.000 slagtesøer i Danmark og i Europa. 1,4 millioner smågrise eksporteres, mens 1,1 millioner omsættes i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også