Velas-direktør stopper efter mere end 13 år

Jan Winther har haft en afgørende finger med i flere fusioner i rådgivningsbranchen. Nu trækker han sig for at nyde sit otium.
Jan Winther stopper efter planen som adm. direktør i Velas 31. august 2022, men han bliver siddende, indtil en ny afløser tiltræder. | Foto: PR/Velas
Jan Winther stopper efter planen som adm. direktør i Velas 31. august 2022, men han bliver siddende, indtil en ny afløser tiltræder. | Foto: PR/Velas

Efter mere end 13 år som adm. direktør i Velas meddeler Jan Winther, at han stopper på posten.

Det oplyser rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.

”Jeg har altid sagt, at jeg ville træde ud af arbejdsmarkedet, mens jeg stadig var frisk både fysisk og psykisk. Samtidig skulle det være på et tidspunkt, hvor jeg karrieremæssigt kunne se tilbage på flotte resultater, jeg kunne være stolt af,” udtaler han og fortsætter:

”Begge dele føler jeg, at jeg kan vinge af, og eftersom jeg inden længe fylder 68 år, er det derfor nu et oplagt tidspunkt for mig at stoppe som direktør,” siger Jan Winther, der blev udpeget som direktør for virksomheden umiddelbart efter, at LMO blev dannet i en fusion i 2008.

Jan Winther stopper efter planen 31. august 2022, men han bliver siddende, indtil den nye direktør tiltræder.

Flere konsolideringer på vej

Jan Winther har som direktør stået i spidsen for flere af de store fusioner i den danske landbrugsrådgivning.

Senest var det fusionen mellem det daværende LMO i Jylland og rådgivningsvirksomheden Centrovice på Fyn i 2019, som gjorde den fælles virksomhed Velas til den største spiller i branchen. Ifølge Jan Winther skal en ny direktør tage den depeche videre.

”Når Velas igen skal tage aktiv del i den videre konsolidering i branchen, så skal det være med en direktør for bordenden, der kan afsætte tiden at gennemføre de fusioner, der altid tager flere år at få helt i mål”, siger Jan Winther.

Bestyrelsen har nu sat gang i en rekrutterings-proces for at finde den kommende direktør, og det er langt fra sikkert, at det bliver en person med landbrugserfaring, fortæller bestyrelsesformand Nis Kristian Hjort.

”For os er det slet ikke givet, at det er en person fra landbruget, der overtager roret. Den landbrugsfaglige rådgivning tager vores dygtige medarbejdere sig af, mens direktøren skal kunne drive udviklingen,” udtaler han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også