AgriWatch

Nestle overgår analytikernes forventninger i første kvartal

I et udfordrende 2022 - præget af krigen i Ukraine - formår den schweiziske fødevarekæmpe i regnskabsårets første kvartal at overgå analytikernes forventninger.

Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Schweiziske Nestle fik i første kvartal en organisk vækst på 7,6 pct. - og det var mere end analytikerne havde ventet.

Ifølge et estimat fra Bloomberg News var det ventet, at fødevaregiganten ville lande en organisk vækst på 5,08 pct.

Omsætningen steg 5,4 pct. til 22,24 mia. schweizerfranc, hvor analytikerne havde ventet 21,69 mia. schweizerfranc.

Den bedre end ventede udvikling er blandt andet drevet af en opløftende udvikling i priserne, der er steget 5,2 pct. mod ventet en stigning på 3,9 pct. Væksten er ifølge en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet landet på tværs af de fleste geografier såvel som kategorier, som følge af bl.a. et fortsat momentum i salget til detail samt bedring i out-of-home-kanalerne.

”Midt i dette udfordrende miljø leverede vi en stærk og organisk salgsvækst med robust RIG (real internal growth, red.). Vi øgede priserne på en ansvarlig måde og så en vedvarende forbrugerefterspørgsel,” lyder det fra selskabets topchef Mark Schneider i forbindelse med regnskabet.

Forventningen til 2022 er ifølge Nestle en organisk vækst i salget på omkring 5 pct., men det bliver i et udfordrende marked som følge af krigen i Ukraine, siger topchefen.

”Omkostningsinflationen fortsætter med at stige kraftigt, hvilket vil kræve yderligere prisfastsættelse og afbødende handlinger i løbet af året,” udtaler Mark Schneider.

Fremgang på tværs af kategorier og kanaler

Jævnfør regnskabet så Nestle i første kvartal af 2022 en ”høj encifret vækst” i kaffekategorien - en vækst, der især var drevet af fortsat efterspørgsel på Nescafé, Starbucks og Nespresso. I konfekturekategorien var det særligt KitKat og gaveprodukter, der fik salget til at vokse tocifret.

Også i selskabets vandkategori så man tocifret vækst, der i høj grad var drevet af fremgang i out-of-home-kanalen samt af premiummærker såsom S. Pellegrino og Perrier.

På salgskanal-niveau steg Nestles salg til detail med 5,9 pct., mens salget inden for e-commerce steg med 5 pct. I out-of-home-kategorien steg den organiske vækst til 35,6 pct., hvilket er over det præpandemiske 2019-niveau.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Fødevarekæmpe får kras kritik fra Ukraines præsident

Nestlé bygger fabrik i Serbien til plantebaserede fødevarer

Fødevarekæmpe forsvarer sin forretning i Rusland

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch