Danpo ramt af brand på fabrik

Onsdag opstod en brand i Danpos slagteri i Sydjylland. I sidste måned varslede koncernen udvidelser for et tocifret millionbeløb af forædlingsfabrikken.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

I løbet af onsdag opstod der en brand i Scandi Standards forædlingsanlæg i Farre.

Scandi Standard, den svenske fjerkrækoncern, som ejer Danpo, skriver i en pressemeddelelse, at effektive branddetektionssystemer gjorde det muligt for personalet og de lokale brandmyndigheder at kontrollere og slukke branden.

Branden nåede derfor ikke at forårsagede materiel skade på anlægget, og heller ingen personer kom til skade.

I begyndelsen af marts meddelte Danpo, at selskabet har besluttet at udvide forædlingsfabrikken i Farre, og at selskabet sigter efter at udvide tonnagen på slagteriet med 20 pct.

Danpo investerer tocifret millionbeløb i fabrik

De nødvendige reparationer er allerede påbegyndt og vil medføre en lavere produktionskapacitet på Farre-fabrikken i de næste par dage, fremgår det af meddelelsen.

En tidlig vurdering viser umiddelbart, at Scandi Standards skader kan være på linje med virksomhedens selvrisiko på 20 mio. kr. Konsekvenserne for kunderne forventes at blive begrænset.

”Vi er naturligvis taknemmelige for, at ingen kom til skade, og at de materielle skader blev begrænset takket være en hurtig indsats fra vores medarbejdere og velfungerende interne systemer og procedurer. Vi forventer ikke, at vores kunder vil blive påvirket i nævneværdig grad,” siger Jonas Tunestål, adm. direktør i Scandi Standard.

I årets fjerde kvartal tabte Scandi Standard-koncernen millioner på det danske ready-to-cook-marked, hvor underskuddet lød på 59 mio. svenske kr. (41 mio. danske kr.) For hele 2021 tabte koncernen 140 mio. kr.

Danpo-ejer dykker på bundlinjen

Kyllingekoncern har tabt 140 millioner på dansk marked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også