Børsnoteret grovvarekoncern fortsætter stejl vækstkurve
![Foto: PR-foto Baywa](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12052250.ece/ALTERNATES/schema-16_9/pr_02520_p__lutz_vertragsverlangerung.jpg)
Tysklands største grovvarekoncern leverer endnu engang et rekordregnskab.
Baywas bundlinje steg sidste år med mere end 20 pct. til 19,8 mia. euro, svarende til 147,3 mia kr., ifølge en pressemeddelelse.
Det er en markant vækst i forhold til 2020, hvor resultatet landede på 123 mia. kr.
”Selv i det andet år med coronapandemien lykkedes det Baywa-koncernen at trodse det vanskelige økonomiske miljø og generere rekordresultater, hvilket gjorde det muligt at afslutte regnskabsåret 2021 med en stigning i indtjeningen på 26 pct,” siger selskabets adm. direktør Klaus Josef Lutz i meddelelsen.
Tysklands største grovvarekoncern foretager stort skifte i toppen
Den nye rekordindtjening før renter og skat lød på 266,6 mio. euro, hvilket svarer til knap 2 mia. kr. Det er næsten en vækst på en 500 mio. kr. siden 2020.
Halvdelen af det konsoliderede resultat er genereret af Baywa r.e, der siden marts 2021 har fungeret som et tysk aktieselskab i koncernen.
Ledelsen lufter i meddelelsen planer om at forhøje udbyttet for 2021 med 5 cent til 1,05 euro (7,08 kr.) pr. aktie.
Godt salg på landbrugsdelen
Den tyske landbrugsforretning gennemgik en række ændringer i 2019, som afgiver en positiv effekt i det samlede regnskab.
”Reorganiseringen af vores forretning i Østtyskland var sammen med den nye tilgang inden for service og salg af landbrugsudstyr og inden for logistik en vigtig søjle i denne succes,” siger direktøren i meddelelsen.
Landbrugsdelen af koncernen nød godt af salget for nye maskiner, der lå over gennemsnittet, og en høj kapacitetsudnyttelse på koncernens værksteder.
I forhold til det kommende regnskab, er der indtil videre gode tegn, siger direktøren. Det nye regnskabsår er ifølge ham kommet godt fra start.
Det børsnoteret selskab forventer på nuværende tidspunkt ikke, at selskabets forretning vil blive væsentligt påvirket af krigen i Ukraine, da de to lande ikke vigtige afsætningsmarkeder for koncernen.
Det er endnu uvist, i hvilket omfang logistikkæderne kan blive yderligere forstyrret.
”Men vi var godt positioneret med vores bredt diversificerede indkøbs-, lager- og logistiknetværk allerede før coronapandemien,” siger Klaus Josef Lutz.
Relaterede artikler
Tysk grovvarekoncern hæver udbytte efter stor fremgang
For abonnenter
Tysk grovvarekoncern træder ind på mejerimarkedet
For abonnenter