Agroindustrien øgede eksporten med over en milliard i rekordår

Med en vækst på over 8 procent lykkedes det de danske agrovirksomheder at lande en rekordeksport i 2021. Målet er at forsætte den store fremgang.
Foto: Samson / PR
Foto: Samson / PR

Aldrig før er der sendt så meget dansk landbrugsudstyr til udlandet.

Det oplyser Dansk Agroindustri i en pressemeddelelse.

I 2021 eksporterede danske agrovirksomheder for samlet 14,7 mia. kr., hvilket er 1,2 mia. kr. mere end i det coronaprægede 2020. Det svarer til en stigning på 8,4 pct.

”Vi er meget tilfredse med resultatet og i en verden, hvor problemerne nærmest står i kø, er vi også ydmyge omkring fremtiden,” siger Jens-Peter Lundgaard, formand for brancheforeningen Dansk Agroindustri og ejerleder i Jema Agro, i meddelelsen.

Den danske fødevareklynge eksporterede i 2021 for 170 mia. kr., hvoraf agroindustriens andel altså noterede sig for 14,7 mia. kr. Det svarer til 8,65 pct. af klyngens samlede eksport.

Dansk Agroindustri har et mål om, at branchen kommer til at udgøre 10 pct. af eksporten fra den danske fødevareklynge inden for få år.

Eksporten i dansk agroindustri tog en tur i rutsjebanen i 2020

Dansk Agroindustri mærker øget interesse fra udlandet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også