Skov følger Rusland-situation tæt: Sanktioner kan stoppe eksportambition

Rusland er et voksende marked for ventilationsvirksomheden Skov, men rammes landet af sanktioner som følge af konflikten med vesten og Ukraine, må fremstødet sættes på hold.
Foto: PR/Skov
Foto: PR/Skov

Skovs adm. direktør Leo Østergaard følger konflikten mellem Rusland, Ukraine og vesten tæt i disse dage.

Det store land mod øst er nemlig et af eksportselskabets nøglemarkeder, som i dag udgør 10 pct. af eksporten, men skulle konflikten eskalere med dertilhørende sanktioner, kan Skovs eksportambitioner blive forpurret.

Det skriver TV2.

”Rusland er et stort eksportland for os, og derfor er det vigtigt, hvordan forretningsbetingelserne vil være for os fremadrettet,” siger Leo Østergaard til mediet.

Hvis handelssanktioner mod Rusland bliver en realitet, vil Skov derfor se mod andre markeder i Østeuropa for at finde vækst.

Handelssanktioner fra vesten blev implementeret, da Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014. Ifølge tal fra Danmarks Statistik lød den samlede danske vareeksport til Rusland på 11,9 mia. kr. inden Ruslands invasion.

Siden da har den gennemsnitlige danske eksport til Rusland ligget på 6,8 mia. kr. årligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også