Landbruget i 54 lande har i gennemsnit modtaget samlet 536 mia. dollar (3,57 bio. kr.) hvert år fra 2017 til 2019.

Det skriver OECD i en pressemeddelelse.

De nye tal kommer fra organisationens årlige rapport om evaluering og politisk overvågning af landbruget blandt alle OECD- og EU-lande samt 12 udviklingsøkonomier.

Ifølge OECD skaber støtten øget ulighed i flere lande, da halvdelen af støtten kommer fra politiske systemer, der holder nationale priser på et højere niveau end det internationale niveau.

Disse systemer skader især fattige forbrugere og øger forskellen på indkomsten mellem små og store landmænd, hvilket forringer konkurrenceforholdene for fødevareindustrien generelt, vurderer organisationen.

I samme ombæring har seks af landende implicit beskattet landmændene med 89 mia. dollar (591,6 mia. kr.) ved at nedbringe priserne kunstigt. Disse lande forringer yderligere konkurrencevilkårene, påpeger OECD uden at nævne de pågældende økonomier.

"Globalt kommer mere end hver niende dollar i bruttoindtægter fra statsstøtte. I nogle lande er det hver anden dollar," siger OECD direktør for handel og landbrug, Ken Ash, i meddelelsen.

Investerer ikke langsigtet

Organisation skriver desuden i rapporten, at de fleste lande investerer overvejende lidt i den langsigtede ydeevne for landbrugssektoren.

For alle 54 lande løb støtten til blandet andet forskning, udvikling, infrastruktur og biosikkerhed op i 106 mia. dollar (705,3 mia. kr.) Desuden går 66 mia. dollar (439,2 mia. kr.) som tilskud til forbrugere.

Den samlede støtte til landbruget i gennemsnit er altså 708 mia. dollar (4,71 bio. kr.) per år. 

"Regeringer bliver nødt til at investere i velfungerende fødevaresystemer - men den nuværende støtte til landbruget er for det meste uhensigtsmæssig eller skadelig. Mens lande kæmper med stramme budgetter fra covid-19, er dette tiden til at reducere den forvrængede landbrugsstøtte og revidere kampen og begrænsede ressourcer for at opnå bedre resultater for landbruget og samfundet generelt," siger Ken Ash i meddelelsen.

OECD påpeger yderligere, at igangsættelsen af nye politiske reformer er gået i stå på trods af landbrugets øgede indsats for klimaet samt øget produktivitet i løbet af det seneste årti.

Støtteniveauerne har ændret sig ganske lidt over det seneste årti, mens der har ikke har været nævneværdige fremskridt i at få redskaber, som gør produktionen og handlen mindre forvrænget, vurderer OECD. Som en yderligere konsekvens har indsatsen for miljøet været blandet.

Organisationen finder det nævneværdigt, at udledning af drivhusgasser fra landbrugets side er steget i de fleste lande.

Rapporten omfatter 54 lande, som inkluderer alle medlemslande fra OECD og EU samt udviklingsøkonomierne Argentina, Brasilien, Kina, Costa Rica, Indien, Indonesien, Kasakhstan, Filippinerne, Rusland, Sydafrika, Ukraine og Vietnam.