Novonesis ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start

”Det er en god start, og det giver os en tro på, at vi kan nå vores målsætninger,” siger finansdirektør Rainer Lehmann.
Ester Baiget, koncernchef i Novonesis, har fået indtil slutningen af året til at lægge en strategi. I årets første kvartal har koncernen med egne ord fået "en lidt blød start". | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix
Ester Baiget, koncernchef i Novonesis, har fået indtil slutningen af året til at lægge en strategi. I årets første kvartal har koncernen med egne ord fået "en lidt blød start". | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Dampen gik en smule af fusionskæmpen Novonesis i årets tre første måneder i forhold til proformatal for kvartalet sidste år. Til gengæld var kvartalet lige i øjet i forhold til analytikernes forventninger med hensyn til den organiske vækst.

Koncernen, der er resultatet af fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, havde på forhånd spået en svag start på fusionsåret. De to selskaber blev officielt ét den 29. januar i år, efter at Novozymes i december 2022 købte Chr. Hansen.

”De 4 pct. i organisk vækst var på linje med det, vi havde forventet. Det er en lidt blød start på året, men det har vi også meldt ud tidligere. Men alt i alt fastholder vi forventningerne til hele året på 5-7 pct.,” siger Rainer Lehmann, der er finansdirektør i Novonesis, i et interview med MarketWire umiddelbart efter handelsopdateringen fredag.

”Det er en god start, og det giver os en tro på, at vi kan nå vores målsætninger,” siger han.

Omkostningssynergier i trecifret millionklasse

Udover konkrete mål for, hvordan 2024 spænder an, så har det nye selskab også mål for, hvilke synergier der er i forbindelse med fusionen. Over en treårig periode vil omkostningssynergierne være 80-90 mio. euro - og under de nuværende forhold - også kaldet run-rate - vil synergierne nå 50 pct. allerede i år. Det har Bank of America tidligere betegnet som ”imponerende.”

”Vi har fortsat en run-rate på 50 pct. Det betyder, at vi gør de rigtige ting, samtidig med at vi holder forretningen kørende,” siger Rainer Lehmann.

Omkostningssynergierne forventes at bidrage med tæt på et halvt pct.point til den justerede EBITDA-margin for 2024, der ventes at lande på 35 pct. mod 33,8 pct. for de to selskaber under et i 2023.

At salget for Novozymes og Chr. Hansen nu er kommet ind under samme hat ventes i løbet af fire år at give årlige salgssynergier i den nye koncern på 200 mio. euro.

”Vi forventer her og nu ikke noget signifikant bidrag i år. Men jo mere vi graver os ned i detaljerne, her i den tredje måned vi er et samlet selskab, desto mere kan vi se målet,” siger han. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også