Lyras-stifter trækker sig fra toppen og bliver chef for visioner

Virksomheden, der beskæftiger 60 personer, skal nu finde ny adm. direktør.
Rasmus Mortensen, stifter af Lyras, har hidtil været adm. direktør, men trækker sig nu fra posten for at fokusere på Lyras' "vision og mål". | Foto: Lyras / PR
Rasmus Mortensen, stifter af Lyras, har hidtil været adm. direktør, men trækker sig nu fra posten for at fokusere på Lyras' "vision og mål". | Foto: Lyras / PR

Rasmus Mortensen, adm. direktør og stifter af teknologivirksomheden Lyras, trækker sig fra posten som øverste leder. 

Han skal i stedet være chief vision officer, visionsdirektør, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

”Jeg skal være en garant for, at vores vision bliver realiseret. På nuværende tidspunkt har Lyras fået bygget solidt et fundament. Min passion er at sikre vores grønne ambitioner og at holde tempoet højt i udbredelse af vores teknologi,” udtaler Rasmus Mortensen.

Der er derfor brug for en ny adm. direktør, som kan fokusere på den daglige drift. 

”Jeg glæder mig til fremover at kunne bruge alle mine kræfter på at skabe fundament og forudsætninger for, at Lyras performer optimalt og gør en vigtig forskel for vores verden,” tilføjer Rasmus Mortensen.

Som visionsdirektør får Rasmus Mortensen ansvar for at ”udvikle og implementere” Lyras’ overordnede strategi samt arbejdet med innovation i virksomheden.

En afløser som adm. direktør er endnu ikke fundet ifølge pressemeddelelsen, og Rasmus Mortensen er også stadig formelt registreret som adm. direktør hos Erhvervsstyrelsen. 

I september fik Lyras også ny bestyrelsesformand, da Mads Storgaard Mehlsen overtog posten. Teknologivirksomheden blev stiftet i 2019 og har udviklet en pasteuriseringsteknologi med UV-lys, der kan reducere og optimere både vand og energiforbruget med op til henholdsvis 80 og 90 pct. 

I ejerkredsen finder man bl.a. Bagger-Sørensen-familien, som har investeret i selskabet. Familien ejer i dag mellem 15 og 20 pct. af Lyras, mens Rasmus Mortensen selv ejer op mod 49,9 pct. 

Med formandsskiftet lød det, at virksomheden gik ”fra at være en startup til en vækstvirksomhed”.

Lyras har tidligere fortalt om store ambitioner for heftig ekspansion. Selskabet har en målsætning om, at dets anlæg kan sørge for at reducere CO2-udslippet med 1 mio. ton på verdensplan inden 2030. 

Det koster, ind til videre, et stort underskud hos den unge virksomhed, som i 2022 udmøntede sig et minus på 10,5 mio. kr. på bundlinjen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også