Virksomhed vil anvende AI til at mindske grise-dødelighed

Innovationsfonden lægger millionbeløb i nye løsninger til at monitorere søer.
Overvågning af søer for at mindske dødelighed hos både søer og smågrise skal nu udvikles. | Foto: Jacob Ehrbahn
Overvågning af søer for at mindske dødelighed hos både søer og smågrise skal nu udvikles. | Foto: Jacob Ehrbahn

Kunstig intelligens (AI) ska bistå landmænd med at mindske dødeligheden i de danske stalde.

Det mener virksomheden Biocv, der i et nyt forskningsprojekt vil udvikle monitorering af drægtige søer, til forbedring af dyrevelfærd, sundhed og produktivitet.

Innovationsfonden lægger nu 6,7 mio. kr. i udviklingen af projektet Intelligent ”sow surveillance for sow and piglet survival” (SOS), hvor Biocv sammen med Teknologisk Institut og Aarhus Universitet skal udvikle løsningerne.

Overvågningsværktøjet skal kunne måle og opfange sundhedsproblemer såsom halthed og varmestress hos søerne - og give landmanden besked om, hvilke dyr der kræver tilsyn og behandling.

”Projektet er unikt, idet der i dag ikke findes kommercielt tilgængelige produkter på markedet, som kan overvåge velfærden hos drægtige søer. Med de nye sensorbaserede algoritmer kan projektet bidrage til, at so-producenterne får et nyt og unikt værktøj, der automatisk overvåger og varsler ved behov for interventioner, som kan sikre søerne velfærd,” udtaler Lene Juul Pedersen, Professor ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, (Anivet).

Biocv er startup-firmaet bag de sensorbaserede elektroniske øremærker, der i dag kan detektere brunst og forudsige, hvornår faringen begynder.

Projektet skal løbe over 3 år og har et samlet budget på 10 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også