Forskere skal teste biogas som flybrændstof

Virksomhederne Topsoe fra Danmark og sydafrikanske Sasol skal bidrage til Aarhus Universitets projekt. 
Forskningscenteret i Foulum har tidligere beskæftiget sig med bl.a. metanisering. Arkivfoto. | Foto: Au Foto
Forskningscenteret i Foulum har tidligere beskæftiget sig med bl.a. metanisering. Arkivfoto. | Foto: Au Foto

I et nyt forsøg på Aarhus Universitets afdeling i Foulum ved Viborg, skal en gruppe forskere over de næste tre år teste, hvorvidt CO2 fra biogas eller røggas kan blive til flybrændstof. 

Det skriver Viborg Folkeblad

Projektet, der går under navnet Frontfuel, har fået bevilliget 26,9 mio. kr. fra Energistyrelsen og har til formål at undersøge, om det kan lade sig gøre at fremstille et flydende, syntetisk flybrændstof af CO2. Håbet er, at en sådan type brændstof vil kunne bruges i den tunge transport, hvor det er svært at omstille til brug af el som drivkraft — f.eks. i fly, hvor batterier vil blive så tunge, at de hindrer flyvningen. 

”Vi skal elektrificere mest muligt. Men det lader sig nok ikke gøre med skibe, tung landtransport og fly,” siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi og ansvarlig for projektet.

Foruden universitetet deltager virksomhederne Topsoe og Sasol også i projektet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også