Med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, også kaldet EIFO, har den statslige superfond fået flere kræfter – og flere penge – til at investere ind i tre udvalgte fokusområder. 

En af de såkaldte vertikaler i EIFO’s investeringsstrategi er området Agrifood og Energi, der bl.a. fokuserer på virksomheder, som arbejder i eller omkring landbrug og fødevareproduktion.

I spidsen for den klynge af investeringer står Sara Sande som investment director. Hun bestred tidligere en lignende stilling i Vækstfonden og i regi af den nye fond, håber hun at kunne være med til at investere i og fremme udviklingen af ny teknologi til landbrugs- og fødevaresektoren.

”EIFO er en stor aktør, og derfor har vi både evnen, men også ansvaret, til at være med til at drive nogle af de løsninger, som Danmark skal leve ad fremadrettet, og der er et engagement blandt virksomheder inden for den grønne omstilling, som jeg ikke andet end kan blive smittet af,” siger Sara Sande til AgriWatch. 

Danmarks Eksport- og Investeringsfond opstod officielt ved årsskiftet til 2023 og er resultatet af sammenlægningen af de tre statslige organer Danmarks Eksportkredit, Den Grønne Investeringsfond og Vækstfonden, der alle tre gennem lån eller egenkapitalinvesteringer har brugt milliarder af kroner på at medfinansiere danske virksomheder. 

Ideen om sammenlægning blev præsenteret i 2021 af daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) og endeligt vedtaget i sommeren 2022 af Folketinget. Fondens formål er at stille risikovillig kapital til rådighed for danske virksomhed og skal også bidrage til at nå de danske klimamål, herunder 70 pct.-målsætningen og Parisaftalen.

Investeringer i ny teknologi til sektoren

Mens låneordningerne er bredt kendte – og brugte – i landbrugssektoren, hvor især Vækstfonden har stået bag en række lån til f.eks. etablering eller vækst af landbrug og landbrugsvirksomheder, spiller egenkapitalinvesteringer også en rolle indenfor dette område. 

”Fokusområdet for os vil ikke typisk være i driften af etablerede, industrielle landbrug, men derimod i udviklingen af nye teknologier til sektoren,” siger Sara Sande og nævner eksempler som fremstilling af alternative proteiner og teknologier, der understøtter regenerative eller vertikale landbrug. 

Porteføljen af investeringer, som EIFO har fået med fra Vækstfonden, tæller bl.a. Agreena, som står bag en platform til handel med klimacertifikater, det vertikale landbrug Nordic Harvest og Agrointelli, som udvikler og producerer selvkørende landbrugsrobotter.

Egenkapitalinvesteringer betegner en investering, der polstrer selskabets egenkapital i bytte for en ejerandel, og er især brugt i de omgivende sektorer, hvor de såkaldte agtech-virksomheder har kunnet nyde godt af investeringer fra Vækstfonden. 

Agrifood og energi-klyngen, som Sara Sande står i spidsen for, dækker bredt, men investeringschefen ser også et stort potentiale i at investere i netop samspillet mellem sektorerne. 

”Det kunne være værd at se på, hvordan vi kan bruge reststrømmene fra landbruget til at optimere fødevareproduktionen eller energiforsyningen, og det er netop det, jeg synes er interessant ved den grønne omstilling. Industrierne hænger sammen, og der er en indbyrdes afhængighed på tværs af sektorer i forhold til at gøre økonomien mere cirkulær og nedbringe ressourcespild,” siger hun. 

Fokus på konkrete landbrugsprojekter

Typer af virksomheder som disse er også fortsat i EIFO’s søgelys. 

”Hvis du kigger på agtech-virksomheder, så har vi fortsat stor interesse for områder som robotteknologi, der kan optimere og effektivisere landbrugsdriften. Det kunne være præcisionsgødning eller droner, der kan overvåge markerne. Alt, hvad der kan gøre hverdagen lettere for landbrugerne, herunder at optimere brugen af gødning, udvikle ikke-kemiske gødningsformer, effektivisere drift og forbedre CO2-aftrykket for landbruget, ser vi stort potentiale i,” siger Sara Sande.

Størrelsen på fondens investeringer spænder bredt og kan dække relativt små investeringer under fem mio. kr. i de helt tidlige pre-seed runder, hvor virksomhederne ofte endnu mangler at producere et egentligt produkt eller bevise endeligt product-market-fit, til større millioninvesteringer i internationale ekspansionsplaner, altid i danske virksomheder. 

EIFO’s fokus er dog også rettet mod konkrete udviklingsprojekter i landbrugssektoren, f.eks. alternative proteinkilder til både menneskeligt forbrug og til dyrefoder i form af eksempelvis laboratoriekød, hestebønner og ærter. 

”Der er nogle meget spændende projekter på området, og der er et voksende behov i både fødevaresektoren og i landbrugssektoren for at producere fødevarer med både planet, dyr og mennesker i fokus,” forklarer Sara Sande og tilføjer:

”Vi har også fokus på virksomheder, der arbejder med at forbedre husdyrs sundhed og den miljømæssige belastning af driften af husdyr. Der findes for eksempel virksomheder, som forsøger at adressere overdødeligheden blandt svin med udgangspunkt i deres mikrobiomer (mikroskopiske organismer i og på kroppen, red.). Det er enormt interessant, hvis man kan optimere produktionen og driften af husdyr på denne måde og samtidig reducere f.eks. CO2-aftrykket.” 

Aktivt ejerskab

Investeringer sker altid i samarbejde med andre investorer igennem såkaldte syndikater, og EIFO ønsker som udgangspunkt at eje over ti pct. af virksomheden, men tager sjældent mere end 50 pct. af en investeringsrunde. Dette giver mulighed for at støtte virksomheden på dens skaleringsrejse og gøre plads til alle de nødvendige typer af ekspertise omkring bestyrelsesbordet.

Som en del af bestyrelsen får virksomhederne også mulighed for at trække på EIFO’s kompetencer, både de sektorspecifikke i forhold til f.eks. grøn omstilling af landbruget, og de brede kompetencer til organisationsopbygning, strategi, kapitalrejsning, internationalt netværk, juridiske problemstillinger eller økonomistyring. 

”Det kræver en forståelse for og viden om det marked, vi investerer ind i og opererer i, og det er vigtigt, at vi forstår det teknologiområde, vi arbejder med. Men det er klart, at vi ikke er specialister på teknologiudvikling på alle områder, og ofte er teknologien jo ovenikøbet helt ny. Der er typisk produkt og teknologiudviklingen, som virksomhederne er eksperter inden for, og så bidrager vi med det, vi er gode til, f.eks. international vækst og skalering, kapitalrejsen, viden om markedet eller partnerskaber,” siger Sara Sande.