Milliardudbud skal bane vej for mere grøn brint

Danmark skal producere meget mere bæredygtige brændstoffer og nyt udbud skal understøtte udviklingen.
Foto: Anders Holst Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Holst Pedersen/Ritzau Scanpix

Der skal produceres mere grøn brint på dansk jord.

Derfor åbnes der onsdag for et brintudbud på 1,25 mia. kr., som skal understøtte den danske brintindustri med hjælp fra teknologien Power-to-X. Det skriver Energiministeriet i en pressemeddelelse.

I meddelelsen understreges det stor potentiale, som Danmark rummer på denne front ved at producere brint med hjælp af strøm fra vindmøller og solceller - og som milliardudbuddet skal være med til at forløse.

”Foråret bliver grønnere, end vi er vant til. Vi investerer nu massivt i den teknologi, der omdanner grøn strøm til brint til industrien og til brændstoffer, som kan få fly på vingerne og hældes i tanken på et skib. Det er et stort skridt på vejen mod vores klimamål og målet om uafhængighed af russisk gas,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

På baggrund af den store danske produktion af specielt vindenergi står man ifølge ministeren med gode kort på hånden til at blive et af de førende lande på området. 

”Når vinden blæser og solen skinner, skaber vindmøller og solceller masser af grøn energi. Energi, vi kan omdanne til brint og dermed til et nyt dansk eksporteventyr. Samtidigt hjælper vi andre lande med at komme af med den fossile energi,” udtaler Lars Aagaard i meddelelsen.

Ifølge meddelelsen var der i PtX-aftalen fra 2022 enighed om, at Danmark skal sigte efter at bygge 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. 

Høster klapsalver

Hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark vender man ikke overraskende tommelfingeren i vejret til det nye initiativ.

”Vi er kommet tættere på et nyt grønt erhvervseventyr, der kan gøre Danmark rigere, friere og mere bæredygtigt. Udbuddet er helt afgørende for at realisere de første Power-to-X-projekter herhjemme og komme i gang med at producere grøn brint i stor skala. Det er det, vi i energibranchen har efterspurgt igennem lang tid,” udtaler adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Han understreger vigtigheden af, at den danske stat går forrest med midler til området.

”Danmark har alle muligheder for at blive et foregangsland for fremtidens grønne brændsler. Adskillige private virksomheder og investorer står klar til at skyde penge i projekter. De løber en risiko. For i begyndelsen vil bæredygtige brændstoffer til for eksempel fly og skibe være væsentlig dyrere end det fossile alternativ.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også