Teknologivirksomhed med Danish Agro i ejerkredsen skifter navn

Fieldsense, der har 2500 vejrstationer spredt ud over Nordeuropa, skifter navn.
Foto: Fieldsense / PR
Foto: Fieldsense / PR

Den aarhusianske teknologivirksomhed Fieldsense, der leverer vejrdata til blandt andet landmænd, skifter navn til Cordulus.

Det oplyser selskabet, der har Danish Agro i ejerkredsen, i en pressemeddelelse.

Navnet Cordulus er en henvisning til den danske meteorolog og grundlægger af DMI, Niels Henrik Cordulus Hoffmeyer, skriver selskabet i meddelelsen.

“Ved at navngive vores virksomhed Cordulus fokuserer vi på, hvad der er vigtigt for os: At undersøge nye innovative måder at indsamle brugbare vejrdata for flere industrier. Vi arbejder hårdt for at assistere vores kunder i at træffe vigtige beslutninger baseret på hyperlokale vejrdata,” siger John Smedegaard 

Cordulus har 2500 vejrstationer spredt ud over Nordeuropa, der blandt andet leverer vejrdata til landmænd.

Med navneændringen bliver vejrstationsløsningen, der er skræddersyet til landmænd, fremover kaldt Cordulus Farm, og vejrløsningerne, der overvåger vejforholdene og leverer vejrdata til vintertjenester, kaldes nu Cordulus Road.

”Med denne omstrukturering gør vi det muligt at kunne tilbyde tilgængelige, forståelige og brugbare vejrdata til alle med det formål at forbedre industriers beslutningsprocesser, effektivitet og rentabilitet alt imens klima- og miljøpåvirkningerne reduceres,” siger John Smedegaard.

Cordulus hentede i 2022 22 mio. kr. i en investorrunde, hvor Danish Agro øgede sin ejerandel til 16,2 pct.

Teknologivirksomhed henter tocifret millionbeløb i ny investorrunde

Foruden Danish Agro sidder også Pajbjergfonden og venturekapitalfonden Rockstart i ejerkredsen. Virksomheden har ifølge pressemeddelelsen 21 medarbejdere ansat.

Cordulus har desuden Danish Agros koncerndirektør Henning Haahr som bestyrelsesformand.

Grovvare-boss bliver formand for teknologivirksomhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også