Prispres sender Danish Crown Beefs afregning til ejerne ned

Danish Crown Beefs omsætning falder med omkring seks pct. til 2,95 mia. kr., mens den gennemsnitlige afregning til andelsejerne falder fra 31,7 kr. per kg til 27,9 kr. per kg — ca. 12 pct. 
Danish Crowns Beef er blandt Europas største kreaturslagterier. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Danish Crowns Beef er blandt Europas største kreaturslagterier. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Danish Crowns oksekødsforretning, Danish Crown Beef, går tilbage som følge af modvind flere steder — ”et svagt hudemarked”, lavere priser på biprodukter og pressede forbrugere, der i højere grad vælger discountprodukter.

Det skriver Danish Crown Beef i en pressemeddelelse ifm. moderkoncernens halvårsregnskab.

Alligevel er der noget at lune sig ved hos oksekødsdivisionen, som har øget sit salg af produkter med Danish Crown-logo på ude i supermarkederne markant. 

”Vi er i høj grad lykkedes med at få en øget synlighed i køledisken. Det er en flot udvikling, vi ser, selvom forbrugerne har foretrukket vores billigere produkter til gryderetter og burgere, mens vi har kæmpet for at holde priserne på de dyrere udskæringer som mørbrad og oksefilet,” udtaler adm. direktør i Danish Crown Beef, Finn Klostermann.

Danish Crown Beef fortsætter derfor kursen og vil i stadig højere grad satse på forædling — ligesom resten af koncernen. 

”Der er efterspørgsel efter dansk kød og produkternes gode historie. Vi ser, at vores andelsejere er villige til at investere i den grønne omstilling, og det vil smitte positivt af på salget af oksekød. Vi skal arbejde målrettet på at positionere os i forhold til importeret kød på det danske marked. Det kræver yderligere markedsføring og innovation, men det er vejen til at skabe højere værdi på produkterne til gavn for landmanden,” udtaler Finn Klostermann.

Danish Crown Beefs omsætning falder med omkring seks pct. til 2,95 mia. kr., mens den gennemsnitlige afregning til andelsejerne falder fra 31,7 kr. per kg til 27,9 kr. per kg — ca. 12 pct. 

Alligevel roser Danish Crowns topchef, Jais Valeur, arbejdet i Beef. 

”Der bliver lavet et meget flot stykke arbejde i Danish Crown Beef omkring branding og innovation. Den udvikling investerer vi fortsat i, og vi arbejder hårdt på, at endnu flere danske forbrugere vælger produkter fra Danish Crown. Dansk okse- og kalvekød i vores brand står stærkt i markedet, og den position vil vi udvikle yderligere,” udtaler Jais Valeur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også