Danish Crown sænker noteringen med 30 øre

Alle afventer udviklingen i Tyskland, lyder det fra markedsdirektør i andelsslagteriet.
Foto: Thomas Emil Sørensen
Foto: Thomas Emil Sørensen

Danish Crown sætter svinenoteringen ned med 30 øre per kg. svinekød til den kommende uge.

Svinenoteringen har de seneste otte uger ikke rykket sig, men faldet betyder, at prisen til den kommende uge lyder på 12 kr.

Det fremgår af andelskoncernens markedsberetning.

Faldet skyldes, at forbruget i Europa er lavt, lyder det. Især priserne på forender og skinker er lave.

”I løbet af maj er der tre helligdage, når vi regner 1. maj med, men billedet lige nu er, at mange af vores kunder har lagt ekstra lukkedag ind i forbindelse med både 1. maj og Kristi Himmelfartsdag. Det giver nogle dyk i priserne, fordi slagterierne ikke i samme omfang skruer ned for produktionen. Samtidig har vejret gennem hele april været elendigt i Mellem- og Nordeuropa, og lagrene er fyldt op, så alle venter på en stigning i forbruget,” udtaler Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Samtidig lægger de tyske landmænd arm med slagterierne, fordi der er uenighed om noteringen, lyder det i markedsberetningen.

”Prisudviklingen i Europa frem mod sommerferien vil i høj grad blive bestemt af udviklingen i Tyskland. Lige nu kigger alle aktører mod Tyskland, fordi der gennem flere uger har været uenighed mellem slagterierne og landmændene om noteringen. Det får rigtigt mange til at disponere med meget kort horisont, fordi de øjner en mulighed for at få priserne ned. Derfor er supermarkederne også tilbageholdende med at lave kampagner, fordi de frygter at lave aftaler til priser, som 4-8 uger senere viser sig at være for høje, fordi markedet er faldet,” udtaler Mads Stougaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også