Det er griseproducenterne selv, der er årsagen til, at Danish Crown torsdag må lukke et slagteri.

Det påpeger formand for andelsslagteriet og selv griseproducent Asger Krogsgaard.

Han freder samtidig adm. direktør siden 2016 Jais Valeur.

Hvad er det, der gør, at I stadig tror på Jais Valeur?

”Det gør vi jo helt uforbeholdent, fordi Jais driver virksomheden fuldt ud efter den strategi, vi har sat for selskabet. Så længe han vælger at gøre det, så har vi ikke andre tanker om det,” siger Asger Krogsgaard. 

Han blev i december formand for selskabet, da den tidligere formand Erik Bredholt forlod selskabet kort tid før et valg. Asger Krogsgaard var næstformand for slagterikoncernen gennem en årrække og har en større svineproduktion ved Ringkøbing.

Siger du dermed også, at de udfordringer, selskabet har, skyldes ejerne?

”Ja, det er os, der har udfordringen i, at vi ikke har leveret de dyr, der er brug for. Det er ikke, fordi der er dårlig ledelse i selskabet, men fordi vi ikke har leveret grisene,” siger han.

”Den dårlige konkurrenceevne skyldes til dels de manglende dyr. Derudover er det jo markedet, der gør det. Vi har en forretningsmodel, hvor vi skal ud at eksportere 90 pct. af vores grise. Når markedet har været ramt, som det har været det sidste halvandet år, er det en udfordring at levere grise i Danmark. Markedet, hvor konkurrencen uden for EU har været så hårdt ramt, kan hverken ledelsen, Danish Crown eller landmændene gøre noget ved. Det er blot den verden, vi er en del af,” mener Asger Krogsgaard.

Formanden understreger - ligesom Jais Valeur tidligere torsdag også gjorde det - at det koster selskabet mange millioner at have ledig kapacitet i form af slagterimedarbejdere, der ikke har grise at slagte. Især har de seneste års udsving med først mange tilmeldte grise, fulgt af faldende leverancer skabt udfordringer.

”Ved at drukne i grise”

Samtidig med dagens lukning af Ringsted-slagteriet fulgte også indførelsen af stabilitetsmaske for ejernes leverancer - men kun i opadgående retning. Dermed skal svineproducenterne fremover melde, hvor mange grise de vil levere et år frem. Leverer de flere grise end tilmeldt, vil de blive trukket i afregningen.

Du har siddet med i mange år i bestyrelsen, de sidste år med mange udsving i leverancerne fra andelsejerne. Ærgrer du dig over, at I ikke havde dette værktøj for fire år siden?

”Vi har arbejdet med at tilpasse vores ejermodeller i mange år. Hvordan vi kan skabe et stærkere og loyalt ejerskab af selskabet. For fem år siden fik vi lavet ny ejerstrategi om, at vi er til for de fremtidige ejere. For to år siden var vi ved at drukne i grise, og nu er vi et sted, hvor det er blevet mere udskældt at shoppe rundt. Alle griseproducenter kan godt forholde sig til det her. Jeg vil ikke kalde det en brændende platform, men folk kan se, at det er en nødvendighed, og vi er et sted, hvor vi kan tage fat i det her.

”Nu må man gøre sit valg. Der er et koncept og et system, hvor man committer sig til, hvem er med og hvem er ikke med.”

Andre selskaber har gjort det her i årevis, altså sat styring på leverancerne i andelsselskaber. Blandt andre DLF. Hvorfor har I ikke taget skridtet før nu?

”Det skyldes blandt andet konkurrencemyndighederne. Vi har en dominerende stilling i Danmark. Der er jo så nogle tilsagn, som vi er underlagt. Det er også under det, at vi har ageret. Samtidig må vi sige, at det har været meget op og ned, hvor pengene har været i markederne. Om det har været til eksport eller det danske marked.” 

Er det det rette tidspunkt at tage fat stabilitetsmasken lige nu, når økonomien er, som den er?

”Ja, det er, når det er svært, at man skal tage stilling. Så ved vi, at de, der er med lige nu, er også dem, der er med, når det er svært. Og vil vi også se fremadrettet, at det kan blive svært. Det kan være alt fra stor efterspørgsel i Asien, udbrud af afrikansk svinepest, eller tekniske handelshindringer med et marked, der lukker ned over natten. Der bliver ved med at komme påvirkninger. Og der må vi bare sige, at vi bliver nødt til at tage livtag på den måde, vi har gjort det på tidligere.”

Hvor længe skal stabilitetsmasken rulle?

”Det kommer ikke nødvendigvis til at være for altid. Kommer der ro på og vi finder en stabilitet, vil vi ikke længere aktivere den. Så giver det mulighed for den normale stabilisering i markedet. Men lige nu med den kapacitetstilpasning, vi foretager, må vi have den. Hvis der sker noget i verden, og der kommer mange grise. Eller hvis økonomien bliver dårlig i at levere smågrise. Så kan vi blive nødt til at have det her værn.”

”Brug for de landmænd, der vil selskabet”

Hvor mange andelsejere har eksporteret smågrise det sidste års tid?

”Det har vi ikke noget billede af. Det, vi ved, er de grise, der kommer til slagteriet og de grise, man har givet tilsagn om de næste 12 mdr.”

Mange har sagt i krogene, at de da sendte et ekstra læs eller to af sted, når der nu var så gode priser?

”Ja. Sådan har det været på grund af det setup, vi har haft. Med de ting, vi gør nu her - smågriseejerskabet i sidste uge og kapacitetstilretningen i denne uge - så er det et nyt kapitel i Danish Crowns historie. Vi gør op med det commitment, vi har haft i selskabet tidligere. Nu leverer vi den gris, vi har i vores stald. Så man vil selskabet. Det er et længere sigte, som vi udfordrer her.”

”Vi kan jo se det i de andre andelsselskaber, vi som landmænd er med i rundt omkring. Der committer vi os jo ti år frem i biogasselskabet til at være med. Vi har også brug for her at have et commitment, der rækker ud over 12 måneder i det, vi har i dag. Vi kan ikke rigge selskabet i fra det ene år til det andet med op og ned i kapacitet. Vi er nødt til at indstille kapaciteten efter det lange sigte.”