Arla og Friland melder sig ud af Økologisk Landsforening

To store økologiske selskaber melder sig ud af Økologisk Landsforening som følge af omdiskuteret visionsoplæg, der vil skære kraftigt i dansk husdyrproduktion.
Friland og Arla vil ud af Økologisk Landsforening. Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix
Friland og Arla vil ud af Økologisk Landsforening. Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix

To af landets store øko-selskaber trækker sig nu fra Økologisk Landsforening.

Friland, der er Danish Crowns økologiske selskab, og Arla, der indvejer suverænt mest økologisk mælk i Danmark, har meldt sig ud, skriver Landbrugsavisen.

Det sker som følge af et meget omtalt visionsoplæg fra efteråret, der lægger op til at skære markant i husdyrproduktionen i Danmark fremover. Økologisk Landsforening var én blandt ni medunderskrivere, der desuden tæller organisationer som Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening. Internt har oplægget også fået flere medlemmer til at melde sig ud.

Et af forslagene i oplægget var blandt andet, at der kun skal produceres 1,3 mio. slagtesvin i Danmark årligt, mens der skal være 160.000 malkekøer.

”Selvom vi deler ambitionerne for en grøn omstilling af fødevareerhvervet, kan vi ikke se os selv som medlem af en forening, som foreslår en så vidtgående reduktion af kvægbestanden i Danmark i 2040. Som en konsekvens af dette ønsker Arla ikke længere at være betalende virksomhedsmedlem i foreningen. Vi håber, at vi kan fortsætte den gode og konstruktive dialog, som vi har haft med ØL gennem mange år,” skriver pressechef i Arla, Jesper Skovlund, til Landbrugsavisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også