Danish Crown investerer trecifret millionbeløb i Horsens

Automatisering er målet med investeringer i nyt anlæg til koncernens største, danske slagteri.
Robotter kan overtage en del af de hårdeste arbejdsopgaver fra slagteriarbejderne. | Foto: Danish Crown / Pr
Robotter kan overtage en del af de hårdeste arbejdsopgaver fra slagteriarbejderne. | Foto: Danish Crown / Pr

Med en pris på over 100 mio. kr., er et nyt palleteringsanlæg den største investering, som Danish Crown har gennemført i Horsens, siden det store danske slagteri blev bygget tilbage i 2005.

For mens offentligheden primært har været orienteret om sparerunder og fyringer i Sæby for slagterikoncernen i år, har slagterikoncernen samtidig kørt en proces med at investere i fremtidssikring og modernisering af de øvrige, tilbageværende slagterier.

Her er især automatisering i fokus. Således også i Horsens, beretter Randers Amtsavis.

”Slagteriet er oprindelig bygget til at håndtere 75.000 grise om ugen, men nu slagter vi 90.000 grise om ugen. Samtidig pakker vi flere produkter i kartoner, fordi vi sælger flere og flere specialprodukter fra grisen. På den måde undgår vi madspild, da vi bruger alt fra grisen. Det er alt sammen med til at øge presset i pakkeriet,” siger Jesper Frandsen, fabrikschef på Horsens-slagteriet.

Slagteriet har som følge af udvidelsen ansat 110 nye medarbejdere. Heraf er de 80 hentet fra den nu afviklede produktion i Sæby.

Omkring halvdelen af tidligere medarbejdere på Sæby-slagteri mangler job

Danish Crown-topchef: Ikke meget appetit på opkøb

Netop automatisering er en udtalt del af Danish Crowns strategi Feeding the Future frem mod 2026 og koncernen har afsat store summer til opdatering af sine slagterier, har topledelsen ved flere lejligheder understreget.

Danish Crown lancerer ny spareplan: Skal finde 1,5 mia. på to år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også