De danske landmænd har taget førertrøjen, når det gælder om at høste point i Arlas interne klima-model.

I forhold til de andre ejernationer ligger de danske mælkeproducenter nemlig øverst på listen i gennemsnit. Det viser tal, som det svenske medie ATL har fået, hvilket suppleres af tal, som AgriWatch har modtaget fra mejerikoncernen.

I gennemsnit har de danske landmænd nemlig scoret 56 point ved at krydse tiltag af, hvor gennemsnittet i Arla ellers er 49.

Både svenske og tyske andelshavere scorer i gennemsnit 48 point, mens de britiske mælkeproducenter ligger lavest med 41.

Blandt svenske og britiske producenter er der ifølge ATL spredt utilfredshed med, at de får lavere betaling for tiltag, og at der dermed sker en omfordeling af mælkeprisen til fordel for de danske mælkeproducenter. Forslag om at holde klimabetalingen regionalt i Arlas ejer-nationer blev ifølge mediet drøftet på det seneste møde i repræsentantskabet, der er Arlas øverste folkevalgte organ. Her mødte det dog ikke opbakning.

Ifølge et af Arlas svenske bestyrelsesmedlemmer er betydningen dog beskeden.

”Forskellen mellem at have eksempelvis 49 og 41 klimapoint er 0,5 pct. af mælkeprisen, så det har en marginal betydning,” bemærker han til ATL

94 procent af Arlas landmænd er med i ny klimamodel

Op til 3,7 mia. kroner at hente

I korte træk går Arla Foods nye tillægsmodel ud på, at andelshaverne skal motiveres til at lave de nødvendige forandringer, hvis mejerikoncernen skal nå sit mål om at reducere udledningen af CO2 på gårdene med 30 pct. per ton mælk i 2030 i forhold til 2015.

“Fra 1. juli 2023 bliver tillægsmodellen en integreret del af den månedlige mælkeprisbetaling, hvilket vil give landmændene et klart og meget håndgribeligt økonomisk incitament til at reducere deres CO2-aftryk fra måned til måned og fra år til år,” udtalte Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods, i forbindelse med halvårsregnskabet tilbage i august.

For at få fingrene i ekstrabetalingen, skal landmanden efterleve en række punkter i den nye model, der i alt består af 19 forskellige tiltag.

Økologiske mejerier varsler klimabetaling på mælk

I juni havde 7.300 af Arlas andelshavere, svarende til 94 pct., således indsendt deres årlige klimatjek-data og uploadet næsten 30.000 dokumenter i forbindelse med registrering af bæredygtighedstiltag.

Arla har øremærket 3,7 mia. kr. til satsningen, og den nye model betyder, at den enkelte landmand kan få op mod 3 eurocent per kilo mælk for at klima-optimere sin produktion.

Jo flere klimatiltag Arlas mælkeproducenter foretager sig på deres gårde, jo flere penge kan de få. Det er dog værd at bemærke, at pengene indtil videre udelukkende kommer fra en omfordeling af mælkeprisen, andelshaverne imellem.

Altså vil de godt 400, der ikke deltager, aflevere deres normale andel af mælkeprisen, til de øvrige, der deltager og som er længst foran i klima-ræset. Og ifølge de nye tal scorer de danske landmænd altså i gennemsnit flere point og dermed en højere mælkepris end de øvrige nationers landmænd.

Andelshavere får pengebonus for grønne tiltag: Her er Arlas klimamodel

Fra starten af 2023 bliver det sådan, at andelshaverne kan indsamle op til 80 point. Det er individuelt fra landmand til landmand, hvilke initiativer man har hevet fat i og implementeret.

For hvert point, som landmændene optjener, vil de modtage 0,03 eurocent pr. kilo mælk. De tiltag, der har størst potentiale for at forbedre klima og natur, vil udløse flest point – og dermed også det største tillæg.

Arla forventer, at der vil blive tilføjet yderligere 20 point til modellen til nye tiltag inden for få år, hvilket vil hæve det maksimale antal til 100 point.

Arla ventes denne uge at præsentere en eller flere aftaler med britiske detailkæder om mulig merbetaling på klima-indsatser for mælkeproducenterne.