Rapport advarer om nyt norsk mejerimonopol

Flere partier vil have ændret konkurrencereglerne på mejeriområdet, hvilket ifølge ny rapport vil føre til, at Tine-mejeriet igen vil få monopol på markedet.
Foto: Pr / Tine / Katrine Lunke
Foto: Pr / Tine / Katrine Lunke

Politisk pønses der lige nu i Norge på at udfase de konkurrencepolitiske virkemidler på landets mælkemarked - men sker det, kan man meget vel komme til at stå med et mejerimonopol. 

Det vurderer professorer ifølge mediet E24 i en ny rapport, der er udarbejdet på vegne af Q-Mejerierne, der er Norges næststørste mejeri efter Tine, som altså er dem, der vil få monopol på markedet, bliver reglerne ændret. 

”Konsekvensen bliver et dårligere udvalg og højere priser for norske forbrugere,” konkluderer professorerne Trond Bjørnenak og Erling Hjelmeng, der understreger deres uafhængighed, og at konklusionerne i rapporten er deres egne. 

Bliver konkurrencereglerne på området ændret, vil det være et opgør med de mange tiltag, der siden 2007 er blevet gjort på mejerifronten i Norge - herunder at give tilskud til konkurrenterne til Tine-mejeriet, der frem til 1995 havde monopol på det norske mælkemarked. 

(Denne artikel er bragt af AgriWatchs søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også