Danish Crown på opkøb i Benelux gennem guldæg

Slagterikoncernen har gennem datterselskabet Dat-Schaub købt op i hollandsk selskab.
Foto: Pr/dat-schaub
Foto: Pr/dat-schaub

Danish Crown har i regi af datterselskabet Dat-Schaub været på opkøb i Benelux.

Således har slagterikoncernen siden midten af april været majoritetsaktionær i det hollandske selskab Selo Verpakking og Selo Belgien, der er blandt de ledende aktører inden for salg af kunsttarme til pølseproduktion i Holland, Belgien og Luxumbourg, oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse. 

”Vi ser frem til at indlemme Selo-selskaberne i Dat-Schaub-familien med et klart mål om at blive stærkere repræsenteret i Benelux. Vi har kendt virksomheden gennem mange år som kollegaer, så da vi kontaktede ejerne, var der ikke langt til en aftale,” udtaler Jan Roelsgaard, der er adm. direktør for Dat-Schaub. 

Selo-selskaberne forhandler ligesom Dat-Schaub kunsttarme til pølse- og fødevareproduktion og forhandler ligeledes produkter fra den spanske producent Viscofan, skriver Danish Crown. 

”Vi er glade for at blive en del af Dat-Schaub. Selo er de seneste år vokset og er nu blandt markedslederne inden for salg af kunsttarme. Ved at blive en del af Dat-Schaub forbedrer vi vores produktsortiment væsentligt til fordel for vores kunder,” fortæller Oskar Nijkamp, der er adm. direktør for Selo Verpakking og Selo Belgien, i pressemeddelelsen. 

Dat Schaub køber i alt 70 pct. af aktierne i Selo-selskaberne, mens den nuværende ledelse beholder de resterende ejerandele. 

Planen er, at forretningen fremadrettet skal udvikles gennem salg af hele Dat-Schaubs produktportefølje til kunder i Benelux.

Dat Schaub, der er er blandt de globale markedsledere på markedet for naturtarme, har de seneste år sat den ene top- og bundlinjerekord efter den anden, ligesom der er blevet lagt til på indtjeningen. 

I 2021/22 omsatte Dat-Schaub for 5,3 mia. kr. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også