2023 bliver et år med mærkbart lavere mælkepriser end jubelåret 2022.

Det slog adm. direktør Peder Tuborgh fast, da Arla torsdag formiddag holdt pressemøde online på bagkant af selskabets årsregnskab.

”Du har set, at alle mejeriselskaber i verden og Europa er begyndt at reducere mælkeprisen til landmænd i januar og februar. Jeg må ikke være præcis, men vi vil se nogle reduktioner fortsat frem mod sommer,” meldte topchefen under spørgsmålene.

”Det hele er drevet af en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Det gælder for Arla, ligesom det gælder for alle andre selskaber i vores sektor. Alle følger samme trend lige nu.”

Arla har både i januar og februar reduceret mælkeprisen til andelshaverne mærkbart fra det topniveau, der blev bygget op 15 måneder i streg.

Baggrunden for reduktionerne er, at mejeribørserne, der regnes for de toneangivende prissættere, har slået bak især i november og december.

”Vi kan se det især på commodity markederne, der er reduceret med 40 pct på få uger. Det påvirker naturligvis mælkeprisen. Vi taler med og forbereder landmændene på, at 2023 vil blive et meget anderledes år end 2022,” forklarede Peder Tuborgh og tilføjede:

”Vi vil ikke falde tilbage til tiden før 2022, men superhøje mælkepriser, vi har set i 2022, vil ikke blive fastholdt i 2023. Det gælder for alle mejeriselskaber,” sagde han.

Arla kunne i 2022 udbetale en rekordhøj mælkepris. 

Den samlede omsætning for koncernen skød op med 23,2 pct til 102,3 mia. kroner. Arlas gennemsnitlige acontomælkepris steg med 40,5 procent fra 37,0 eurocent åer kg i 2021 til 52,0 eurocent per kilo i 2022. 

Dertil skal lægges en rekordhøj efterbetaling på 2,2 eurocent for hvert eneste kilo leveret mælk fra andelshaverne.