DLG opruster med ny koncerndirektør

Grovvarekoncernen har hidtil haft HR-opgaver liggende i datterselskaber, men samler nu opgaven for hele koncernen med ny direktør, der får plads i koncernledelsen.
Foto: DLG /pr
Foto: DLG /pr

DLG vil fremover styre koncernens HR-opgaver fra en central post i ledelsen frem for som hidtil i de enkelte datterselskaber.

Opgaven bliver lagt i hænderne på en nyansat direktør, Hanne Blume, der fremover med plads i koncernledelsen i DLG får det øverste ansvar for HR-området i andelsselskabet.

Det oplyser DLG torsdag i en pressemeddelelse.

”Vores nye strategi, Creating the Future 2030, sætter en ambitiøs retning for fremtidens DLG, og vores kolleger er afgørende for, at vi kan indfri ambitionerne,” udtaler koncernchef Kristian Hundebøll.

”Hanne er den rette til at løfte den strategisk vigtige opgave, der venter forude. Hun har ikke alene et meget solidt fagligt fundament, men har gennem sin karriere også bevist, at hun via samarbejde skaber resultater.”

DLG’s koncernledelse består i dag af den tre mand store direktion, med Kristian Hundebøll i spidsen, samt driftsdirektør Jesper Pagh og finansdirektør Christina Nielsen. Derudover sidder Bent Nissen, der er chef for agribusiness i Tyskland, Carsten Klausen, chef for agribusiness i Sverige, Kevin Lorenzen, chef for energy og housing, samt Boudewijn Morelissen, chef for vitaminer og mineralområdet med.

I løbet af første kvartal vil Hanne Blume altså også tage plads i koncernledelsen.

Hun kommer fra en stilling som chef for HR, bæredygtighed og kommunikation hos Dovista, der producerer materialer til byggebranchen, men har også tidligere været chef for HR-afdelingerne i selskaber som Ørsted og TDC. 

Hun har en kandidatgrad i Business Administration & Commercial Law fra Handelshøjskolen i Aarhus og har efteruddannet sig på INSEAD, IMD, Københavns Universitet, Wharton og London Business School. Hun er medlem af bestyrelserne i de norske virksomheder General Ocean og NEL ASA samt Danmarks Cykle Union. Hun er desuden bestyrelsesformand for Insero.

Privat bor hun tæt på Juelsminde med sin mand, der er landmand.

Privat bor Hanne Blume nær Juelsminde med sin mand, der driver et landbrug og hun ser frem til opgaven:

”DLG er en virksomhed, jeg har fulgt fra sidelinjen, og jeg har bemærket den store udvikling, virksomheden har gennemgået de seneste år. Det er en spændende organisation funderet på stærke værdier, og jeg ser frem til at være med til at præge DLG med fokus på mennesker, kultur og resultater samt arbejde med vigtige agendaer som fremtidens arbejdsstyrke, diversitet og inklusion. At DLG så tilmed opererer indenfor nogle forretningsområder, jeg er meget passioneret omkring, ser jeg som et stort plus,” siger Hanne Blume.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler